Fynboerne
1953-01-01
Sender
Johannes Larsen
Recipient
Christa Knuth
Document content
Awaiting summary
Transcription
[Håndskrevet på kuvertens forside:]
Fru Lensgrevinde
Chr. Knuth
Refshalevej
Maribo
[På kuvertens bagside:]
Johannes Larsen
Kjerteminde
[Julemærke 1952]
[I brevet:]
Kjerteminde Nytaarsdag 1953.
Kære Grevinde!
Glædeligt Nytaar! og Tak for det forgangne. Jeg er ikke kommen længere end at skrive op Telegrammer, Breve og Gaver. 3 Bunker. der er 82 Telegr. de andre er jeg ikke kommen saa vidt med. Her var en Masse Mennesker d. 27. Da jeg kom ned sad der en lille Gartner med en Buket Blomster og Kammerherre Juel med en Fl. af den 100 Cognac. Og saa kom Deputation fra Byraadet, Museet, Fyens Kunstforening og flere. Til Frokosten kom Christiansen og de sædvanlige fra Odense, herunder Bankdirektør Jacobsen og Datter og Museumsdirektøren og Formanden for Kunstforeningen. Og saa kom Lysse og Bimse der havde Else Johannes V og Leo Swane og hans Kone med. Jeg glemte at fortælle at der om Frmdg kom 2 Herrer fra de danske Spritfabrikker med en vældig Blomsterdekoration hvorfra strittede ud 8 foskellige Slags, samtlige deres Brændevinssorter. Desuden har jeg faaet en Mængde Flasker af forskellige Slags Spiritus. Og nu skal jeg altsaa til at skrive. Jeg vedlægger et udkast til et Takkekort. Det forestiller en Sjagger. Dem har vi spist en hel Del af. 2 Middage og der hænger til en til ude paa Væggen. Jeppe har med Salonbøssen skudt henved 50 ude i Plantagen d. v. s. nogle af dem er Solsorter, men det er ikke de daarligste, de er vældig fede. Nu kommer der noget mindre morsomt. Disconto Kassen har stoppet min Kredit og kasseret min Checkbog, dette i Fortrolighed, da det jo ikke vilde være saa rart om det blev bekendt og alle mine Kreditorer mødte op in pleno. Men jeg maa altsaa foretage mig noget for at skaffe Penge. Som det mest nærliggende, vil jeg bede Dig om at sende mig den røde Fugl, saa omgaaende som muligt, jeg skal nok holde dig skadeløs med Hensyn til Pakning og Fragt. Jeg vil prøve paa at sælge den til Due Nielsen for 2000 Kr. mere faar jeg næppe i Øjeblikket. Jeg glemmer helt at takke Dig for den fortrinlige Pibe Du sendte til min Fødselsdag. Jeg tog den straks i Brug og har røget af den siden, som jeg gør i dette Øjeblik.
Med de venligste Hilsener og til Elisabeth og Adam fra
Din hengivne
Johannes Larsen.
P.S.
Der har jo staaet en hel Del om mig i Aviserne, det fineste var i ”Land og Folk” 28/12 med en Dobbeltside med udmærkede Gengivelser af Billeder Træsnit og Lithografier samt en Artikel af Gelsted.
Fra en Politibetjent i Vordingborg der tidligere havde været i Kjerteminde fik jeg sendende vedlagte Digt
JL.
Facts
PDFDa
Datoen er skrevet øverst s. 1
Bynavnet er skrevet på kuvertens bagside
Adressen er skrevet på kuvertens forside
Johan Due Nielsen
Johanne Due Nielsen
Otto Gelsted
Niels Iuel
Georg Jacobsen
Else Jensen
Johannes V. Jensen
Adam Knuth
Elisabeth Knuth
Elena Larsen
Jeppe Larsen
Johan Larsen
Birtha Swane
Leo Swane
Brevet er i privateje
Nej
Brevet ejes af en efterkommer af Christa Knuth
Mentioned works
Johannes Larsens billede af en rød fugl