11. eller 18. februar 1893

Lørdag Aften.
Kære Mor! Vil du ikke ligestrax sende mig Fløjlet, som jeg må få til min Kjole, det må vist sendes i Æske, ellers bliver det vel klemt. Mon min Snavsepose så ikke kan være der også og mine Koraller

Kære Mor!
Det var rigtignok godt, at Pakken hjemmefra kom lige nu og indeholdt dit opmuntrende Brev; jeg havde lige anbragt mig i Gyngestolen og lavet mig til at sidder ["at" indsat over linjen; "r" i sidder overstreget] der og stirre ind i Gløderne mens min Sindsstemning var lige saa melankolsk som Mørket, der lidt efter lidt bredte sig over Stuen. Grunden til denne min Melankoli skal du høre nærmere om siden. Først maa jeg udtale min Oprørthed over Pakkens Tilstand. Tænk dig! Hele den ene Side af denne var som den kunde være dybbet i en Mudderpøl; der var skreven "Tilsmudset" uden paa Kvitteringen, saa det er ikke Budet, der har Skylden. Jeg skældte altsaa ikke ham ud og tænkte for Resten ikke videre over det før jeg fik den aabnet. De to hvide Skørter og den ene Natkjole var saa beskidte at det var en Gru. Hvis det nu ikke kan gaa af (hvad det nu sikkert kan, da det kun er reel "Plurre") saa skal vi da klage og faa Erstatning? -
Pengene! Det er meget rigtig, hvad Far bemærkede, at Alh. har betalt for Jan. Ikke 20, men 15 Kr 15 Ør. da hun jo ikke skulde betale for de 7 Dage af Jan vi havde Juleferie; saa vi har min Sandten brugt 254 Kr og - ja jeg har glemt Ørene Antal. Men du som jo er saa sparsommelig! Fortæl mig, hvad vi skal spare paa - min Forstand staar stille. Det nytter ikke, at du siger, Mensch ärgr dich nicht, for Menneschet ärgrer sig alligevel - skønt jeg endda ikke saa meget som Christine. Men I maa jo huske paa, at det vil hjælpe svært, naar jeg kommer bort. Mine Skolepenge - Musik incl. - koster jeg jo 30 Kr. mdl. ["mdl." indsat skråt over linjen] det er jo ikke lidt. Og naar jeg kommer bort kan de klare sig med de ["de" indsat over linjen] 20 af Alheds til tør, og Middagsmaden bliver saa kun 33-34 Kr. - Ja du maa undskylde, alt det er ikke "morsomt"; men vi maa lette vore Hjærter til dig om disse vort ellers saa lyse Livs eneste Sorger. Saa kommer min Melankoli: jeg føler mig som det mest forurettede Menneske under Solen idet Skæbnen neml. i disse Dage har tildelt mig modbydelig, væmmelig afskydelig Hoste. Ikke fordi Hosten i og for sig er saa slem, men den forbyder mig at gaa ud og saa forsømmer jeg jo mit kære Kursus, foruden hvad du nu skal høre. Natten før vi skulde til Paulsens underholdt jeg baade de andre, Md. Carlsen ["r" i ordet indsat over linjen] og mig selv paa det livligste med en vedholdende Gøen hvorfor Chr. ikke turde sende mig stakkels Barn i Skole eller tillade mig at komme med hos Paulsens! hvilket de nu selv kan fortælle om; men tænk dig! Saa vilde Komtessen have foræret os alle 3 Billetter til den sidste Reisenauerkoncert. Og i al den sidste Tid har jeg gaaet og slikket mig om Munden ved at se paa hans P[l]akater og Olsen har beskrevet mig ham og sagt; at han var den første Klaverspiller; men de billigste Billetter kostede 1 Kr, saa den var jo umulig - og nu kunde jeg have ["have" overstreget; "være" indsat over linjen] være kommen der gratis!! Ja jeg var ved at ærgre mig til Døde over det. For selv om jeg turde gaa ud, kunde jeg jo ikke sidde der og forstyrre alle Tilhørerne med min Hosten. Du kan tro, det var drøjt i Aftes at sidde her ganske mutters alene - ikke en Gang var her til at trøste mig. - Og saa nu i Aften er de til Generalforsaml; der skal nu bestemmes hvad de 23 skal gaa til. De hvide Skørter vilde vi have, da det ikke var helt umuligt om Lud havde bedt os til noget Sjov der skal være i "18den Nov" paa Mandag-Fastel. og saa
[Resten af brevet mangler]

snakker sammen, Christine Brandt, Marie H, jeg og en Del andre danser frem paa Gulvet i en lang Kæde med hverandre i Hænderne. P. Hansen bor hos sin Onkel og Tante (Broder til Mester) han har en hel Lejlighed ved Siden af deres; Onkelen ejer neml. Huset og da den Lejlighed er tom har P. faaet Lov til at bo der imod at betale en lille Smule i Leje. Hans Tante er en meget rar en, der giver os Kaffe og undertiden Aftensmad. Forleden havde en af os nær kommen med hende i Theatret, da Onkel neml. kom meget sent hjem saa de troede først, han ikke kom til rette Tid men desværre kom han i yderste Øjeblik; det var til "Under Snefog", der gik -
Lige nu ringede det og et Par smaa Unger bad om Mad, men ihukommende dine Formaninger fra i Julen smækkede jeg Døren i for Næsen af dem. - Max var herinde i Gaar Aftes; de andre var til Fransk, men havde Timen tidligere end ellers, saa de kom snart efter. Han fik Toddy-Levning fra den Aften, da Rump og hans Kusine var hernede, da havde R. Cognac og Rødvin med. - Vi spillede Tannhäuser for ham; han lovede os en Galleribillet til næste Gang Faust gaar. Den gaar første Gang paa Fredag; den Dag skal vi selvfølgelig ikke derhen; men saa næste Gang. Knusende sjov
- - Jeg spurgte nu inde ved Middagsbordet Fru Rørdam, om hun altid kunde faa sit Regnskab til at stemme, og hun svarede "aldrig"!!!! Nu skal de andre gaa til Komtessen og jeg skal hen at spille! - Hvis mit Brev Morsomhed svarede til Længden, saa kunde du sagtens være glad, men jeg tænker da for Resten at alle disse Pengesager interesserer dig, som der ["r" overstreget] interesserer os 3. - Ost vil vi gærne have; du talte en Gang om Spegepølse det vilde vi voldsom gærne have, det er jo noget der kan vare længe. Rullepølsen har vi ikke begyndt paa endnu. -
Alhed var jo [på] Visit hos Thora lige før Jul, saa kan jeg ikke regne ud, at det haster saa galt der? Nu kun mange Hilsner til Jer allesammen. Meddel Far Regnskabet med Skaansomhed!
Har ikke Tid at se Brevet igennem, de går nu. Junge.