1927-07-28

Kære lille Dis!
Lad mig straks begynde med at sige dig at vi i Dag har faaet en ret stor Beroligelse om Alhed, men siden jeg skrev til dig kan du rigtignok tro vi har været kede af det. Dr. Hviid rejste paa Ferie for 8 Dage siden og Peter Bichel kom hjem i Søndags fra sin; han og Bodild kom allerede Mandag først paa Eftermiddagen og undersøgte Alhed; Christine saa straks at Bodild saa alarmeret ud. Peter raadede Alhed til at tage ud på Dr. Neves Klinik i Odense og det syntes hun godt om; der blev straks ringet om Plads, Ambulancen kom og i en opredt Kurv blev hun kørt derud, Puf og Christine var derinde hos hende, Lysse og Sygeplejersken kørte i Bilen. Det hele gik hel godt; Værelset var udmærket og Sengen ligeledes. Men da Chr. og Drengene var derude i Gaar saa det galt ud, hun talte vredt og uroligt, havde hele Tiden hørt Christines Stemme ude paa Gangen og havde ligget og været ude af sig selv over at hun ikke maatte komme over, hvor meget de end forsikrede hende at der var ingen, men lige saa snart de kom, maatte de heller end gærne komme ind til hende; Alhed blev ved med sit: jamen jeg kender da nok hendes Stemme! Og da de saa kom – og selvfølgelig straks fik Lov at komme ind, var hun vred over at hun ikke maatte faa alle de Telegrammer, der var kommen fra Island!! Var det dog ikke uhyggeligt og forfærdeligt? Dr. Neve havde sagt til dem: Ja det ser rigtignok ikke godt ud! Du kan tro, vi var fortvivlet i Aftes! Det var som om der ikke var levnet os Spor af Haab.
Dog havde Dr. N. sagt at han ikke kunde udtale noget bestemt før han havde foretaget visse Undersøgelser.
Jeg glemte at skrive, at Peter på det bestemteste havde sagt, at Las skulde kaldes hjem fra Island og da Christine senere havde sagt til ham i Telefonen, at Lysse ikke mente det var rigtigt at gøre det, havde Peter sagt: jamen han skal kaldes hjem!
I Formiddags Kl. 10 drog de igen derned; Lugge og Mag. kørte med, de kom i Aftes, og i Dag fandt de hende bedre, en Del roligere og styrket af at have sovet fra Kl. 12 og til godt ud paa Morgenen. Og tænk Dr. Neve beroligede dem en Del, han brugte bl.a. den Vending: jo, det gaar nok. Han vilde se det an atter et Par Dage inden han vilde lade Las kalde hjem. Det var ikke endnu bleven gjort da der jo ikke saadan gaar Skib hver Dag. Men å Dis, det hele er jo meget skrøbeligt, men hvad det betød for os at faa denne Straale af Haab, det kan du ikke tænke dig; de stakkels Drenge saa saa ubeskrivelig bedrøvede ud i Aftes, men i Dag er de helt anderledes i Kuløren.
Christine fortalte, at hun havde sagt til Oversygeplejersken ”Min Søster er jo sindssyg”, men dertil havde hun svaret Nej, Deres Søster er ikke sindssyg, det er kun Nervesystemet der er i Uorden. Mon jeg nu har faaet det hele skrevet godt og tydeligt til dig? Jeg vilde have skrevet i Gaar. Gud ske Lov jeg ikke fik det gjort saa blev du sparet for den værste Ængstelse. Elle Lugge og jeg har været på Kirkegaarden i Eftermiddag; der var saa yndigt ude. Jeg har gjort hovedrent her i Køkkenet her er saa fint og rent.
Tusind Tak for dit Brev, hvor er det dog dejligt, at du har haft sådan en god Ferie. Hvor spiser du Middag og hvordan kommer du frem og tilbage? Mon du cycler den lange Vej; du skriver da hvis jeg skal forandre Adr?
Her hos os staar det godt til, dog er A. meget nervøs og i daarligt Humør for Tiden. Tusind Hilsner, din Junge Torsdag Aften