Menu

Fynboerne

1924-09-20

Sender

Peter Hansen

Recipient

Johannes Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Faaborg d 20de Sept 24.

Kære Las.
Vi skal altsaa have en Udstilling sammen i Esbjærg. Det glæder jeg mig til, det er snart længe siden jeg har udstillet sammen med et ordentligt Menneske, eller rettere sagt med Dig. Hvorfor vilde Baronen ikke med? Jeg gaar og spekulerer paa, hvorledes man bedst og billigst faar sine Billeder derover. Jeg har ingen Kasser, og leje dem og al den Pakken ind og Pakken ud synes jeg maa blive meget dyrere end at leje en Jernbanevogn fra København til Esbjerg, der muligvis kunde gaa om ad Kerteminde og tage dine Billeder med. Kunde Du ikke lade mig vide hvorledes Du har tænkt Dig det. Jeg aftalte med Dyrlægen, der vel er Formand for Kunstforeningen, at denne betalte Forsendelsesomkostningerne. Ja, at spørge til din Befindelse er naturligvis overflødigt, Du lægger jo Aarene paa Dig, ligesom man slaar Vand paa en Gaas.
Mange Hilsner til Dig og Alhed ogsaa fra Elise Din hengivne
Peter.

Facts

PDF
Letter

dansk

Datoen fremgår af brevet.

Faaborg
  • Fåborg
  • Esbjerg

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv