24. Jul. 1925

24 Juli
Stille Solskin
Myg.
Vor Konebaad kommer paa Siden

Kl 5,40 slæber Natarnak 11 Robaade hver med 2 Mand, ud af Havnen paa Helleflynderfiskeri Kl. 6 letter vi og sejler ind i Strømfjord med Peter Rosings Konebaad og Doktorens Dorry paa Slæb.
Ganske svag Bris ud af Landet.
Ederfugl ♂ ad fl. forb.
S om Simiutak, (det betyder Prop), der ligger som en Prop i Mundingen af Fjorden.
[Tegning] •104• [Tegning] Puto paa S Siden af Fjorden
•105• 8,5 passerer vi Ø-enden af Simiutak, Strømmen er begyndt at løbe ind Lige ovenfor Simiutak ligger nogle Ederfugleholme. Ederfugle hvidvingede Maager og Alke ses.
Kl. 8,25 løber Strømmen saa stærkt at der begynder at komme hvidt paa de krappe Smaabølger.
Paa en Sten inde paa Land sidder 2 L. glaucus 3 Skalleslugere trækker lavt indad Fjorden.
Oppe paa de øverste Tinder af Puto ruger Larus leucopterus. I Kikkerten kan jeg akkurat skimte nogle faa flyvende, som Støvfnug mod Solen. Kl. er 9,40 da vi passerer det, det er nu næsten Havbleg. Gennem en
•106• [Tegning] Semiutak Kl. 8,20. [Tegning]
•107• [Læses i forlængelse af det næstforrige] skaalformet Dal hvis ene Side dannes af Putofjældet løber en lille Elv ud i Fjorden.
Høje stejle Granit eller Gnejsfjælde, som Kegler der er skudt ind i hinanden, med Tinderne fri og med sorte Basaltgange der slynger sig gennem den lysegraa Stenart nede fra og op over Toppene.
[Tegning] Vandet er ganske lyst grønligt mælket og ugennemsigtigt.
Næsten Stille lidt diset med enkelte lette Cirrusskyer
•108• [Tegning] Tinderne af Puto hvor Maagerne bor. Puto betyder Hullet. Navnet kommer af at man kan se gennem Bjærget under den mellem Tinderne indkilede Sten
•109• [Tegning. Lodret i højre side:] Ind ad S Strømfjord Kl 10,13
•110• [Tegning. Højre side, lodret:] En anden Bræ paa samme Side Kl. 10,5
•111• [Tegning. Højre side, lodret:] lille Bræ paa S Siden af S Strømfjord Kl 9,15
•112• [Tegning. Under den:] Fjæld paa N Siden af S Strømfjord overfor Puto
Kl. 8,40

24 Juli
•113• [Tegning. Højre side, lodret:] Kakatsiak i Indløbet til S Strømfjord det som er nær ved at være et Fjæld.
•114• [Tegning. Højre side, lodret:] fra N.
•115• [Tegning. Højre side, lodret:] Umanak ved Kangamuit
•116• [Tegning] •117• [Tegning. Højre side, lodret:] Sukkertoppen ved Kangamiut Umanak fra S
Ikera
•118• Fjældene fra Ø. Siden af Ikerasarssuk Sundet.
•119• [Tegning. Højre side, lodret:] Kl. henad 6 – 22 Juli
Fjældet foran Indløbet til Evighedsfjorden
S for
•120• [Tegning. Venstre side, lodret:] Bræ.
Hamborgsund Kl 4,20 22 Juli 1925.
•121• [Tegning. Højre side, lodret:] 22 Juli Kl 10,30 Bræ i Ikamiutfjældene
•122• [Tegning. Venstre side, lodret:] 22 Juli Kl. 10,25
Ikamiutfjældene
•123• [Tegning. Højre side, lodret:] Skarvefjældet. Nauyasuit.
•124• [Tegning. Venstre side, lodret:] Kin of Sal. 21 Juli, set fra Nauyarsuit
•125• [Tegning. Højre side, lodret:] Hullet hvor Strømænderne laa mellem 2 Bræer ved Nauyasuit 20 Juli
•126• [Tegning] •127• [Tegning. Højre side, lodret:] Kl 10,51 Kolonien Sukkertoppen [pil fra ordet Kolonien op til et punkt på tegningen]
•128• [Tegning] •129• [Tegning. Højre side, lodret:] Lille Skær med Tatteratter Kl. 10,10
•130• [Tegning. Højre side, lodret:] 15 Juli Kl 10,5 Pattefjæld.
•131• [Tegning. Højre side, lodret:] 15 Juli Kl. 10. Ikamiutfjældene
•132• [Tegning. Højre side, lodret:] Tatteratskæret
•133• [Tegning. Højre side, lodret:] Maagetuer paa Toppen af et Skær 14/7 25 Kl 8 1/4
•134• [Tegning. Højre side, lodret:] Finnefjæld fra samme Sted 7,45
•135• [Tegning. Højre side, lodret:] Ikanuitfjældene fra Øen hvor Angut [grund]stødte
14 Juli Kl 7 ½
•136 – blank• •137• [Tegning. Derunder:] Johannes Poulsen styrer
•138• [Tegning. Derunder:] Angpalurtok  [Tegning]
•139• [Tegning. Derunder:] Rejst af den første Udstedsbestyrer som Minde, da han rejste herfra.
Kors paa Bjærget ovenfor Udstedet Atangmik.
•140• [Tegning. Højre side, lodret:] Skær i Fiskefjorden Mandag 13 Juli
•141• [Tegning] •142• [Tegning på hovedet i forhold til resten af bogen. Derunder:] Batseba og Katera sover. 13 Juli 1925
•143• [Tegning. Derunder:] Batseba
•144• [Tegning. Venstre side, lodret:] Kernertut 
SCHEEL:
Da Vejret er meget usigtbart og blæsende, maa vi blive her Natten over, selv om det er en temmelig daarlig Ankerplads. Stort bedre er Vejret ikke den næste Dag, men klarer dog lidt efter lidt op, saa vi kan fortsætte til nogle Øer, som hedder ”Pisugfik”, vi maa igen ty til den mindre Baad for at faa fat i nogle af de mange Havlitter, som findes her. Det er nogle vanskelige Skud, vi faar, idet Ænderne flyver med en voldsom Fart nu, da Hannerne jager med Hunnerne; ofte ser vi en tre-fire Hanner med en Hun i Spidsen komme susende rundt et Næs eller ind over Skærene, saa gælder det at rubbe sig, hvis man vil have Bud med; men de syv Fugle, som bliver Jagtens Resultat, er i de smukke, kun lidet kendte Yngledragter, som er helt anderledes end baade Sommerdragten og den her i Danmark kendte Vinterdragt med det lyse Hoved, saa det er nok Anstrengelserne værd. · Da vi har forladt ”Pisugfik”, bliver det straalende Solskin; men samtidig blæser det op med en rask lille Storm fra Nord, som ”Angut” faar en hel Del Mas med at kæmpe sig frem imod. Al Jagt er nu umulig, og et Sted, hvor vi kan ligge i Læ, findes ikke, saa det er blot om at holde paa mod ”Atangmik”, som trods alt bliver naaet inden Aften, saa vi kan tilbringe en rolig Nat i den gode naturlige Havn.
SCHEEL:
Jon Møllers Folk slaar Telt i Land og faar stort Besøg af ”Atangmikkerne”, som de trakterer med Kaffe. Vi faar travlt med Underhandlinger om en ”Kendtmand”, som kan være vor Fører videre langs Kysten til Kolonien ”Sukkertoppen”. Ved Hjælp af Jon Møller lykkedes det at overtale en dygtig Fanger, som hedder Johannes Poulsen, til at tage med; han bliver selvfølgelig straks døbt ”Skuespilleren”. · Efter en rørende Afsked med Jon Møller og hans Folk kører vi paa igen tidlig om Morgenen med ”Skuespilleren” ved Roret og Peter Nielsen til at oversætte vore Ønsker for ham. Øen ”Talerulik” er det foreløbige Maal; vi bliver sat i Land paa Sydenden, og medens Møller og Peter sejler videre op til den nordlige Ende, hvor de vil afvente vor Ankomst, spreder vi os over den ret store Ø for at undersøge, hvilke Fugle der bebor den.
Skærene mellem Atammik og Sukkertoppen/Maniitsoq fotograferet af Finn Salomonsen.
Fangeren Johannes Poulsen deltog i ekspeditionen fra cirka 13. juli 1925, hvor deltagerne mødte ham i bygden Atammik. Han skulle hjælpe til som ”kendtmand”, hvilket ville sige tolk samt kender af lokalområdet. De øvrige deltagere gav uvist af hvilken grund Poulsen tilnavnet Skuespilleren. Her ses Johannes Poulsen med en svartbag og dens unge.
SCHEEL:
Oppe fra Højderyggen er der en pragtfuld Udsigt over hele ”Talerulik” med de omgivende Skær. I Dalen med de mange Søer ser jeg Johannes Larsen vade rundt; han har aabenbart faaet Kig paa noget interessant, thi han søger at gøre sig lille, hvad dog ikke falder ham let. En blændende hvid Jagtfalk stryger hen over Dalen forfulgt af Kjoverne, som ikke vil finde sig i dens Tilstedeværelse. Ude ved de yderste Skær glimter Sollyset i Brændingen, der som hvide Tandrækker truer med at æde alt Landet. · Jeg naar først til Ankerpladsen, hvor jeg træffer Peter, som ligger med Jollen og venter paa os, han har ikke kunnet styre sin Jagtiver, men har benyttet Ventetiden til at proviantere lidt for egen Regning; i Kasketten har han otte Ederfugleæg, og i Haanden holder han en Rypehane, som han har skudt det meste af Indmaden ud af med en stor Rensdyrkugle. · Rent tilfældig bliver denne vor ensomme Ankerplads pludselig forvandlet til en hel lille Lystbaadehavn, idet først tre Kajakker indfinder sig for at se, hvem vi er, og derefter dukker Doktorens Baad fra ”Sukkertoppen” op og løber hen paa Siden af ”Angut” for at høre Nyt syd fra. Efter et solidt Maaltid og en hyggelig Passiar i Kahytten skilles vi og tøffer hver sin Vej, dog med Haabet om nogle Dage senere igen at træffes i ”Sukkertoppen”.
Fuglefjeld med rugende polarlomvier og måger.
SCHEEL:
Om Morgenen, da vi kommer ned til Morgenkaffen, sidder der en Gæst til; ved første Øjekast kan man se, at han er skyllet ind fra Davis-Strædet, det er Typen paa den gæve, uforfærdede Ishavsskipper: Kaptajn Einar Mikkelsen; ude i Havnen ligger hans Skib ”Agnes” med den færøiske Besætning om Bord. Hans muntre Stemme fylder Stuen med Beretninger om Fiskefangsten ude i Strædet og med Spørgsmaal om, hvad vi har udrettet og agter at bedrive; hans Rejsefælle, Magister Hagerup, kommer til senere, han har slaaet sig ned hos Doktor Holbæk og er saa interesseret, da han hører, vi vil ind til Bunden af den lange Fjord Søndre-Strømfjord, at han beslutter at tage med for at søge efter en Igleart, som skal findes i Søerne der inde, og som Videnskaben kun kender gennem et Par Eksemplarer, som Grønlænderen Peter Rossing engang har fundet. · Det er ikke Fridage disse otte Dage i ”Sukkertoppen”; thi alle de Fugle, vi har samlet, siden vi forlod ”Godthaab”, skal præpareres eller skeletteres, saa Dagen lang arbejder vi oppe paa Loftet, hvor der er rigelig Plads og takket være Stormen god Ventilation; men hver Aften dyrkes Selskabeligheden. · ”Sukkertoppen” er en smuk Koloni; men Grønlændernes Renlighedssans er ikke stærkt udviklet. Udenfor hver Hytte ligger en Dynge Affald, og i de rigelig repræsenterede Madrester lever Maddikerne og Fluerne højt. Snespurvene hopper omkring her som Graaspurvene ved Hestepærerne hjemme i København, de gør deres bedste for at udrydde Maddikerne, men det er ganske umuligt, der er alt for mange og Tilgangen for rigelig. Desuden har Hvalfangerskibet ”Sonja” og Flenseskibet ”Sværdfisken” Station i Havnen, og Skrotterne af de fangne Hvaler udspreder just ikke Lavendelduft.
Sven Havsteen-Mikkelsen: Ejnar Mikkelsen. Udateret. Olie på lærred. 30 × 25 cm. Privateje.
Ved et mærkeligt tilfælde kom Ejnar Mikkelsens adoptivsøn, Sven Havsteen-Mikkelsen (1912-1999), og Johannes Larsen i de kommende år til at se meget til hinanden. Sven, som ville være maler, flyttede som 18-årig til Kerteminde for at lære af Johannes Larsen og Fritz Syberg, som ganske vist begge ellers havde givet udtryk for, at de ikke ønskede at have elever.
Johannes Larsen: Søpapegøje, han, hoved. Sukkertoppen, 16. juli 1925. Akvarel og tusch. 20 × 25 cm. Johannes Larsen Museet.
Studie af lunde, også kaldet søpapegøje, i yngledragt. Den lille alkefugl er udbredt i det nordatlantiske hav. Længere mod nord afløses den af søkongen, som findes i meget stort antal.
SCHEEL:
Hvalbøf er i denne Tid en meget benyttet Ret baade af Danske og Grønlændere, det smager aldeles brillant, synes jeg, særlig med et Spejlæg over og en Snaps til; men man skal være lidt varsom med Nydelsen; thi nogle kan slet ikke taale det, men faar Feber og Udslet.
Johannes Larsen: Godthaab, 16. juli 1925. Tusch. Mål og ejer ukendt.
SCHEEL:
Jon Møller er en glimrende Fører i dette vanskelige Farvand; han kender Skærene som ingen anden og fører os med sikker Haand rundt imellem dem uden at støde paa en eneste Gang. Han fører os til Søpapegøjeøerne ”Satsigsunguit”, som bliver underkastet et grundigt Eftersyn, og hen ad Aften finder han en sikker, lun Ankerplads bag en Samling smaa Øer. Idet vi kommer sejlende ind mellem dem, ser vi to Kajakker forsvinde bag et Næs; det saa lidt mærkeligt ud, da Grønlænderne altid plejer at komme En i Møde; da vi nærmer os Stedet, kommer den ene af Kajakkerne da ogsaa hen imod os, medens den anden er fuldstændig forsvunden; saa hurtigt er det gaaet, at vi et Øjeblik er i Tvivl, om vi ikke har taget fejl; men Johannes Larsen er aldeles sikker i sin Sag, der var to; men Kristian, som Kajakmanden hedder, nægter paa det bestemteste; han ligger her ude alene paa Fangst. Senere faar vi at vide, at der netop her omkring menes at leve en ”Kivitok”, hvorved forstaas en Grønlænder, som er bleven menneskesky og har forladt Samfundet. Som Regel staar saadan en ”Kivitok” dog i Forbindelse med en tidligere god Ven, som skaffer ham Ammunition, men andre ser saa at sige aldrig noget til Fyren; derimod er det sket, at Renjægere om Natten er bleven bestjaalet for Vaaben eller Ammunition, hvorved man faar Nys om Kivitokens Eksistens. · Kristian er ellers meget indladende og sælger os Leveren af en Sæl, han har fanget. Foruden Betalingen faar han en Snaps, som han nyder med stort Velbehag, og som gør ham meget snakkesalig; men den forsvundne Kajakmand vil han ikke høre Tale om, ham kender han ikke noget til.
SCHEEL:
Den 22. Juli forlader vi ”Sukkertoppen” om Morgenen ved Ottetiden. Ekspeditionen er bleven forøget med Doktor Holbæk, som skal besøge nogle Fiskepladser og Udsteder mellem ”Sukkertoppen” og ”Holstensborg” for at se til Syge, men samtidig vil ledsage os paa Turen ind i Søndre-Strømfjord; der er ganske vist ingen Syge herinde paa dette mægtige Omraade, da det er fuldstændig ubeboet, men Doktoren interesserer sig ogsaa for Rensdyr; desuden tager Magister Hagerup med for at finde Igler. · Vi er alle om Bord i ”Angut”, medens Doktorens Baad er tøffet i Forvejen til ”Kangamiut”, hvor vi venter at indtræffe hen ad Aften. Kursen bliver lagt Øst om Sukkertopøen og gennem Hamburger-Sund, dog gør vi først en Afstikker ind i Fjorden ”Sermilinguak” for at skyde Alke og Tejster ved det derværende Fuglefjeld.
Johannes Larsen: Edderfugleælling. Sukkertoppen, 20. juli 1925. Akvarel og blyant. 20,5 × 25 cm. Johannes Larsen Museet.
På tegningen har Johannes Larsen skrevet: ”Somateria mollissima borealis pull. Efter levende Ederfugleælling.” Sometaria mollissima borealis er det videnskabelige navn for edderfugl. Pullus betyder dununge. Den dag i dag staver mange fuglekyndige fortsat edderfugl med ét d.
Johannes Larsen: Kongeedderfugl, ung han. Sukkertoppen, 20. juli 1925. Akvarel og blyant. 20 × 25 cm. Johannes Larsen Museet.
Man ser antydningen af næbbets udvikling til den voksne kongeedderfuglehans yngledragt.
Johannes Larsen: Kongeedderfugl, ung han. Sukkertoppen, 20. juli 1925. Akvarel og blyant. 20 × 25 cm. Johannes Larsen Museet.
Kongeedderfuglen er, skønt mindre end edderfuglen, mere spektakulær med den karakteristiske næbprydelse og en rygfjersprydelse af form som to små horn. Deraf formodentlig navnet.
SCHEEL:
Et Stykke nede ad Kysten var en Hval dreven i Land, nogle Grønlændere skar sig et ordentligt Stykke af den men fire døde omgaaende efter Nydelsen; de andre mente, at det var et forkert Sted paa Dyret, man havde skaaret Kødet ud, de prøvede et andet Sted, kun tre døde, Resten mente nu, at længere nede ved Halen maatte det være bedre; de overlevede Eksperimentet efter svære Lidelser.
En hval flænses. Fotografiet er taget under fugleekspeditionen i 1925.
Johan Møller har fotograferet fjeldtoppene i Søndre Strømfjord, der rager op over skyerne.
SCHEEL:
Ved Udløbet af Sundet ligger Udstedet ”Agpamiut”. Vi lægger til ved den bratte Klippevæg, hvor Doktoren klatrer i Land for at se til en syg Grønlænderkone; medens vi venter, underholder Grønlænderbørnene os, de strømmer til for at se paa Baaden og tigge lidt spiseligt.
Finn Salomonsens foto af et tatteratfjeld i Sermilinguak. Fuglen hedder på dansk ride, men i Grønland bruges en fordanskning af det grønlandske navn taateraaq, som er en efterligning af fuglens stemme.
SCHEEL:
Fra Kateketen begiver vi os til Grønlænderen Peter Rossings Hus, hvor vi ligeledes med Enoks som Tolk har en længere Konference om Turen ind i Søndre-Strømfjord med det Resultat, at Peter Rossing indvilger i at være vor Fører, Broderen Carl skal følge med som Kajakmand, Sønnen Jacob som Fører for dem der vil gaa efter Rensdyr, desuden Datteren Bolette og en anden ung Pige, Jordemodereleven ”Katja”, som dog ikke bliver valgt i denne Egenskab, men som Roer og Bærer. — Da vi endelig gaar om Bord igen for at krybe til Køjs, er Solen ved at gaa ned, kun de sidste Straaler gløder endnu i de højeste sneklædte Fjeldtoppe. · Efter endt Arbejde med Præparering af de skudte Alke og Tejster, starter vi den næste Eftermiddag med ”Simiutak” som Maal. ”Simiutak” betyder Proppen, og som en Prop ligger denne Ø i Mundingen af Søndre-Strømfjord. Her udfolder sig i Sommertiden et voldsomt Liv, idet Fiskemester Godtbergsen ligger paa Fiskeri her med en Mængde Grønlændere, som bor mellem Klipperne i deres smaa Sejldugstelte, kun enkelte Familier har endnu de langt smukkere Sælskindstelte. Godtbergsen bebor et’ lille Træhus nærmest mindende om et Kolonihavelysthus; men selv om det kniber med Husrummet, saa er Hjerterummet saa meget desto større; paa en eller anden ubegribelig Maade bliver der virkelig Plads til os alle sammen ved et sluttet Kaffebord: ”Der er vel ingen der hellere vil have The,” spørger Fiskemesteren, ”jeg har ogsaa The”; og frem haler han en Daase med en paaklistret Seddel, hvorpaa staar: ”The forsigtig!” ”De skal have, hvad De kan lide, for Gud giver en glad Elsker,” siger Godtbergsen.
SCHEEL:
Først ved halvni Tiden naar vi ”Kangamiut”, hvor Doktorens Baad allerede ligger fortøjet. Vor første Gang i Land er til Kateketen for at faa Lov at laane Kirkeloftet til Præparationslokale; en Hale af Grønlænderunger følger sludrende og pludrende efter og viser deres Interesse for vort Studium ved at efterligne forskellige Fuglestemmer, saasom Havlitternes smukke Sang; af og til henrykker en stor beskidt Fyr hele Forsamlingen ved højlydt at demonstrere sin gode Fordøjelse. · Kateketen ligger paa Maven paa Briksen og ser meget lidende ud; men Doktoren faar hurtigt konstateret ved Hjælp af sin Tolk Enoks, at det kun drejer sig om lidt Mavepine. · Samme Enoks er en sjov og intelligent Fyr og føler sig næsten som Læge, naar han forhører Patienterne for Doktoren. Engang gav en Patient en meget lang og omstændelig Beretning om sin Tilstand, hvorfor Enoks blot paa Doktorens Spørgsmaal om, hvad det var han fortalte, erklærede, at det var noget farligt Sludder, han skulde bare have noget af den brune Brystsaft, men den Besked vilde Doktor Holbæk dog ikke lade sig nøje med.
Skibet Angut liggende for anker ud for Kangaamiut. Siddende midt i billedet ses Johannes Larsen.
SCHEEL:
Det er en kolossal Masse Helleflyndere, der fanges ved ”Simiutak”; men der bliver ogsaa bestilt noget. Klokken fire hver Morgen slæber en Motorbaad Grønlænderne i deres smaa Baade ud til Fiskebankerne, hvor hele Dagen gaar med Fangsten, først sent om Aftenen, eller dersom et Uvejr trækker op, slæbes Baadene tilbage igen, og hele Natten gaar med Vejning, Istandgørelse af Fangsten, med at fange Madding og gøre Krogene klar til om Morgenen; der soves vist kun paa Turen ud og hjem. Godtbergsen er meget elsket af Grønlænderne, men Arbejdet gaar ogsaa med godt Humør. · Inden vi starter, maa vi love, at vi, naar vi kommer tilbage fra Fjorden, skal give os bedre Tid, saa der kan laves et ordentligt Afskedsmaaltid, et Løfte vi hellere end gerne afgiver.
SCHEEL:
Langs Bræen, som maser frem med en Vold af Sten og Grus omkring sig, søger jeg igen ned mod Kysten, hvor jeg træffer Johannes Larsen, han sidder paa en Klippeblok, Snadden hænger i Mundvigen, og mægtige Røgskyer driver ind over Bræen, han ser ud til at befinde sig umaadelig vel i disse Omgivelser.
”Et Stykke forude skyder en Bræ sig langt ud i Fjorden” og ”Bræen paa nært Hold” er fotograferet af Finn Salomonsen og aftrykt med disse billedtekster i Henning Scheels rejseberetning i afsnittet, hvor Henning Scheel fortæller om sejladsen på Søndre Strømfjord.