1899-05-08

Kjerteminde 8 Maj 1899.

[Tegning]
Min egen kæreste Ven!
Dette skal forestille et Blomsterbillede som jeg har begyndt paa i Dag, det er en stor Buket vilde Kodriver i et Hammershøjsk Krus. Nu gælder det bare om at jeg har tilstrækkelig Energi til at hænge i med det til jeg faa det til et kønt Billede, det jeg præker for Dig, det er nemlig et kønt Motiv, men der er jo en forfærdelig Masse Blomster i det og det varer vel ikke saa længe. Jeg har ikke bestilt andet i dag naar jeg undtager at jeg malede lidt paa Gaden før Middag, men maatte holde op da der var for koldt at staa. Det regnede i Morges og regner lidt igen nu i Aften, hvad jeg er helt glad ved for det var bleven temmelig tørt, saa jeg var bange for at Græsplænerne ikke vilde blive køn og at Regnen skulde vente til Pæretræet var udsprunget. Du kan ellers tro at det bliver pragtfuldt i Aar der er en voldsom Masse Knopper paa og jeg kan ikke opdage nogle der har taget Skade af Frosten hvad de jo ellers har mange Steder, f. Ex Sybergs og Rasmus Petersens, der næsten er helt ødelagte. Hvordan gaar det med Dit Billede? Du kan tro jeg tænker meget paa Dig og savner Dig meget, jeg kan snart ikke taale at være borte fra Dig mere og synes slet ikke at jeg er hjemme naar jeg mangler Dig. Det er nok nogle slemme Breve jeg har skrevet til Dig de sidste Dage, jeg ved ikke hvordan det kan være men jeg har været saa træt om Aftenen og været i daarligt Humør fordi jeg ikke har kunne faa gjort noget ved mine Billeder. Jeg lovede Dig i Gaar at Du skulde faa et langt Brev i Dag men dette bliver nok ikke stort bedre end sine nærmeste Forgængere. Jeg er forfærdelig spændt paa hvornaar den lille kommer, tror Du det varer ret længe? Mange kærlige Hilsner og Ønsker om at det maa gaa Dig godt min egen Kæreste. Din hengivne
Johannes Larsen.