Fynboerne
1912-06-14
Sender
Fritz Syberg
Recipient
Ernst Goldschmidt
Document content
Awaiting summary
Transcription
Pisa 14 - Juni 1912.
Via S. Lorenzo 44
Kære Goldschmidt
Nu har vi endelig faaet Sommer. For et Par Dage siden Scirocco og Torden - i Dag Sol.
Jeg maler i Camposanto: et Motiv med Besse-Anna et gammelt græsk Relief en "Baedeker" og en Campanula.
Farven i Motivet er gulgrå. Campanula'en er violet Hattebåndene er, det ene rødt det andet grønt. Puccio's Freske har jeg afsluttet, ikke definitivt jeg vil se på den til Efteråret, men efter at have arbejdet med den i 1 1/2 Måned hver Dag må jeg stoppe lidt.
Den første Juli drager vi til Marina di Pisa. Jeg glæder mig til Flyvesandsklitterne, Marehalmen, Enebærtræerne og de vilde Evighedsblomster. Børnene glæder sig til at bade og læse Romaner i tre Måneder - Jeg selvfølgelig også, men rigtig lykkelig er man jo kun når man træller i Arbejdet og det kommer jeg jo nok til. Sådan er man jo*)
Ha'et godt. Din hengivne
Fritz Syberg.
*) Jeg ved ikke om dette er Sandhed eller Løgn eller lidt af begge Dele.
Facts
PDFdansk
Datoen fremgår af brevet.
- Pisa, Italien
- Marina di Pisa, Pisa, Italien
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv
Boet efter Peter von Syberg, barnebarn af Anna og Fritz Syberg.
Mentioned works
Akvarellen af Anna og Besse (indsat) er helt sikkert det i brevet omtalte med hattebånd, campanulaer osv. De to sarkofagrelieffer kan være de omtalte.