Menu

Fynboerne

1921-08-10

Recipient

Alhed Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Faaborg Havn 10 Aug 1921.

Kæreste Alhed
I Dag sendte Etatsraadinden Bud med Friis, om jeg vilde komme derop og faa Penge. Jeg fik 2 FemhundredeKr Sedler og fik dem i en Bank gjort til en Cheque paa 900 Kr til Dig og 10 Tikr. Sedler som jeg selv har taget og som jeg haaber at kunne klare mig med Resten af Tiden. Jeg var inde hos Knippel og han telefonerede efter Syrak som strax kom, og var rigtig hyggelig, vi drak Kaffe og de var saa begge 2 med ombord for at se Skibet og Billederne. Det ser jo nu ud til godt Vejr og det er Meningen at sejle til Korshavn i Mrg tidlig og blive færdig der. Friis har bedt Rafaels til Smørrebrød i Aften. Jeg er forfærdelig glad over det lille Besøg hjemme og det var slet ikke slemt at komme saa tidlig op og rejse, men lidt trættende at cykle de 8 Mil i Modvind paa en fremmed Cykle. Jeg havde bedt Ernlund om at ringe Dig op i Middags for at sige at vi var her endnu og rejser i Mrg, men Puf kommer nu og siger at der svaredes ikke. I har vel saa været ude i Middags. Denne Cheque skal Du altsaa skrive bag paa selv.
Etatsraadinden fortalte at hun havde inviteret Dig til paa Lørdag, jeg glæder mig meget til at se Dig igen.
Mange kærlige Hilsner
Din JL.
Jeg skal hilse fra Puf

Facts

PDF
Letter

Da

Dateringen fremgår af brevet

Faaborg
  • Korshavn, Avernakø

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien