Menu

People

Holger Reenberg

Holger Christian Frederik Reenberg var en dansk skuespiller.

Reenberg debuterede som skuespiller 6. september 1896 i Helsingør.
Han debuterede som filmskuespiller i 1912 og nåede at indspille en række stumfilm, inden han i 1931 indspillede sin første tonefilm Hotel Paradis.
Fra 1939 og indtil sin død var han bevillingshaver til Fasan Bio.
Holger Reenbergs repertoire favnede karakterroller og i den lettere ende roller som førsteelsker. Med sin gode sangstemme gjorde han også fyldest i operettefaget.

Holger Reenberg var gift 3 gange. Første ægteskab blev indgået 1. juni 1901 med skuespiller Marie Sophie Christine Sørensen (4. september 1876 – 4. november 1942). Han blev gift anden gang den 12. oktober 1920 med skuespiller Magda Helene Borving Eriksen (13. november 1897 – 2. marts 1976) med hvem han i 1919 fik datteren Annelise Reenberg. Den 18. februar 1928 blev han gift med skuespiller Ellen Carla Marie Carstensen (12. august 1899 – 20. november 1985) med hvem han i 1927 fik sønnen Jørgen Reenberg. Sammen med skuespiller Olga Svendsen fik han i 1906 datteren Elga Olga.

Holger Reenberg er begravet på Frederiksberg ældre kirkegård.

References

Wikipedia

Facts

Holger Christian Frederik Reenberg

3.9 1872-21.3 1942

skuespiller