1898-04-26

Kære lille Las!
Hvad siger Ladersen? Han skrev nu ikke til mig i Gaar Aftes, det var vist til Straf, fordi jeg ikke var sød i Gaar og fulgte Dig lidt paa Vej, men jeg var saa forfærdelig ked af, at Du skulde rejse, at jeg var i sort Humør hele Dagen baade før Du rejste og efter at Du var rejst. Og Du kan ogsaa stole paa, at jeg savnede Dig, her er saa frygtelig tomt i Dag, jeg tror ogsaa, de andre savner Dig. Far har spurgt nogle Gange hvad nu monstro Ladersen sagde. – Naar Du kommer næste Gang maa Du endelig tage Din gamle sorte Hat med, nu er Fars farvet og færdig, og jeg maa sige, at Resultatet er forbavsende. – Vi stryger i Dag, og jeg staar og lider Tantaluskvaler ved at se paa det henrivende Vejr, jeg vilde saa frygtelig gærne ud at male, det vilde ogsaa hjælpe betydelig mere paa min Sorg og mit [ulæseligt ord] end at staa og stryge. Kan Du nu skrive snart til mig og fortælle, om Du ogsaa savner mig lidt. Samt hvad Du bestiller, om Du er begyndt paa Kronprinsen og om Du arbejder i Haven. Husk navnlig at hænge i med venstre Arm. Apropos om dette Emne, saa kan jeg endnu mærke i min Ryg, at Du rørte mig og din venstre Arm ude i Marken i Søndags. – Nu maa jeg over til Strygningen igen. 1000 kærlige Hilsner til Dig min egen Ven, som jeg elsker højere end jeg kan sige Dig det. Din Alhed

1000 Millioner Tak, fordi Du blev saa længe hos mig, det var en dejlig Tid, undtagen naar jeg var styg imod Dig. Det maa vi se at vænne mig af med. –

26 – 4 – 98