1893-03-06

6/3 - 93.

Kære Far!
I Morgen er det jo så din Fødselsdag, og vi skal i den Anledning se at få forfattet nogle Epistler; først vil jeg gratulere dig mange mange Gange; vi vil fejre Dagen ved at drikke Chokolade i Morgen Aften – vist nok sammen med Lud, hvis vi kan få fat på ham Han har for Resten nylig været her, Han kom Aftnen efter Karnevalet for at snakke om dette. I har jo hørt, at jeg kom med, jeg har nu fået min omtalte Elev, så mente jeg nok, jeg kunde tillade mig det, især da Alhed så gærne vilde have mig med og betalte det halve af min Billet; jeg lånte min Dragt hos Ingrid Lange, Alhed sin hos Kammerherre Bøjesen vi var begge Italienerinder, Alhed romer og jeg civitansk. Det var jo en aldeles storartet Fest, glimrende Dekorationer og dejlige Dragter, et broget Mylr af Mennesker og brillant Musik. Lud vidste ikke, at jeg skulde med, og da Alhed skulde om at tage ham på, måtte jeg gå for at være en af Alheds Kammerater fra Fabriken, i Droschen holdt vi en forholdsvis lang Snak med hinanden, og da vi kom til Koncertpalæet, gik vi ind med hinanden under Armen og gik Salen rundt – stadig småsnakkende jeg med forandret Stemme; han kendte mig ikke, før Anna Hansen kom og røbede mig – og så gjorde han endda en Undskyldning, fordi han et Øjeblik havde taget mig for sin Niece. Vi spiste sammen med Lud, Ove med Frue, Maler Cilius Andersen og Robert Henriques – som har skrevet Referatet i Dannebrog – senere kom nogle flere, vi sad ved Bestyrelsesbordet, jeg ved Siden af Ove som var så gnaven og gal, at man ikke kunde sige et Ord til ham; til Gengæld var lille Cilius Andersen så meget mere grinagtig, han sad og holdt et forfærdeligt Sjov; da en af de unge Grever fra Hvedholm gik forbi Bordret, råbte han, så Fyren vendte sig: ”Å – Kellner --- nåh!["] Lille Fru Ove var så henrivende sød, hun havde en Grønlænderindedragt på – den der var afbildet i Politiken; senere havde hun en Empiredragt; Ove var Tyrk og så storartet godt ud. – En Tidlang slog vi Slag med en Grosserer Neckelmanns, han gav Champagne og senere Frokost; den store Sal var tom og mørk da vi tog hjem, men i den lille dansede endnu en hel Del, mest Skuespillerne, som var meget talrigt repræsenterede. Da Kl. slog 7 på Mathæuskirken, var vi hjemme, det var en lang Nat, vi kom der Kl. 10½. Dagen efter var vi gruelig forsvirede og ulykkelige – jeg har aldrig i mit Liv forsviret sådan, at jeg har været ulykkelig af det. - - - I Dag fik vi Pakke hjemmefra hvorfor kvitteres - ! Men Brevbogen er mærkelig nok ikke kommen, ellers får vi nu Breve Dagen efter Afsendelsen. Jeg glæder mig storartet til at komme hjem i Påsken, men jeg kan sikkert ikke blive hjemme en 14 Dages Tid, som Mor skrev, nu får vi se, om jeg får lang Ferie fra Stenografien. Til Fordel for Mor: Min ny Kjole har jeg fået syt, den er så køn, sige de alle sammen.
Nu må jeg slutte. Mange kærlige Hilsner til Dig og jer alle fra din Binderup.
Vil du takke Tante Mini mange Gange for hendes Brev!