1894-6

Kæreste Mor!
Jeg har lige skreven 10 Sider til Fru Magdahl, men da det regner, har jeg helliget Eftermiddagen til Brevskriveri, saa jeg maa paa'en igen. - Det var vældig morsomt med det ["t" i ordet overstreget] Fotografier, de var jo rigtig gode, og det var mig en stor Fornøjelse at faa dem. Berta er nydelig derpaa, derimod synes jeg, flere af I andre ikke just er flatterede, f. Ex. Du, Trækkene ligner Dig godt, men Du ser lidt generalagtig ud. Fader ["Fader" overstreget] derimod har jeg sjælden set Fader saa godt paa noget Billede. Som Helhed synes jeg nok, han X [øverst på siden er indsat:] x Fotografen [indsættelse slut] har skildt sig udmærket fra det. Nu glæder jeg mig til ogsaa at faa de andre, han tog. Elles Apparat? Uh hae ["e" i ordet overstreget], hvor Haabet har været fint med alle de Guirlander og Flag; nu synes jeg snart, jeg har et godt Begreb om Festen, Du er rigtignok udmærket til at beskrive det hele, Du faar saa brillant alle Smaatingene med, 1000 Tak for Dine to indholdsrige Breve. De andres Beskrivelser er der ikke stor Relighed ved. Elle, den Skurk- sikken et Brev, hun skrev til mig. Jeg kunde selvfølgelig ikke andet end tro det, da jeg ikke havde hørt nogen somhelst andens Beskrivelser om hende end Luds. - Jeg var en hel Eftermiddag stærkt bekymret for den stakkel Luds Fremtid, og var i en meget pinlig Knibe, da han bad om at se Elles Brev (den lumske Berta havde nemlig pusset ham paa det, ) [")" overstreget] og skrevet, at der stod vist noget om hende! - Heldigvis kom Dit Brev allerede Dagen efter og lettede en tung Sten fra mit Hjærte; saa kan I tro, Lud og jeg nød Brevet og Tegningen, som Lud finder kostelig. - - I har vel hørt om "Lundbyes Rejse", som Foreningen sendte mig? Det var nydelig gjort af dem. Jeg hentede den for en 8 Dages Tid [siden] hos Aarsleffs, det er et nydeligt lille Værk. I Gaar fik jeg skreven to Breve og to Kort til Tak, et Par lader jeg nøjes med Hilsner. - - - Vi har vist været ude paa to Ture, siden jeg sidst skrev (hør, det er vist i Grunden over 14 Dage siden. Forrige Søndag var vi alle 5 ude paa Certosaklostret, c. en Mil borte. Det var meget interessant at se det gamle Kloster. Det er en meget smuk, stor Bygning, der lig[g]er paa Toppen af et lille Bjærg. Der er flere Klostergaarde, den største af dem en dejlig Søjlegaard, tjener tillige til Kirkegaard og Blomsterhave, og midt i er der en ["en" indsat over linjen] smuk Brønd, som Michel Angelo siges at have givet Tegning til. - Hver Munk har sin særlige lille Lejlighed, en Celle med Seng og Bedeskammel, en Stue med Bord, Stol og Bogreol en "Loggia" (Søjlegang) med Udsigt og en køn lille Have; her lever han fuldstændig afskaaren fra alt og alle, sin Mad faar han gennem en Elevator. De Munke har ikke Lov at tale, kun en Gang hver 14de Dag spiser de sammen i en stor Spisestue og har da Lov at tale et Par Timer. Jeg synes nok, det maa være en blandet Fornøjelse at være Munk der. - Der var flere Kirker og Kapeller med mange Seværdigheder, bl.a. saa vi en Kirke med en [overstreget, ulæseligt ord] Helgen i, og tænk den stakkels gamle Benrad tager de frem og tumler med hvert Aar paa hans Fødselsdag. -
Da vi kom hjem, opdagede vi, at der var Fest i Byen, vi blev saa dernede og spiste til Aften paa en lille Knejpe. Derefter gik vi ud at høre Musik og se paa Illumination. Denne sidste var pragtfuld, flere store Pladser var illuminerede, P. zo. Pitti og P. Vechio. Sidstnævnte har et meget højt Taarn, firkantet, og det var behængt med smaa bitte Lamper ned ad Hjørnerne, forstaar I? Nu skal jeg tegne det, Prikkerne er Lamper [tegning indsat] og de blev tændte paa den primitive Maade, at en Mand blev hejset ned langs Taarnet i et Toug! - Det saa ["saa" indsat over linjen] meget æventyrligt ud at se ham ["ham" indsat over linjen] hænge oppe i den uhyre Højde med en brændende Fakkel. - - - Det var den Søndag. Sidste Søndag var vi paa en meget vellykket Tur. Vi vandrede herfra Kl. 7 (saa tidlig er vi oppe hver Dag, undertiden drikkes The Kl. 6) med Madkurv. Vort Maal var nogle store Pinjeskove c. 1 1/2 Mil ude. Først gik vi ned ad Sguardo, saa op igen, indtil vi naade en Højde, af ["af" overstreget] mere end dobbelt saa høj som Himmelbjærgets; man lærer sandelig at gaa paa Bakker hernede, da vi kom hjem om Aftenen, havde vi altsaa som besteget Himmelbjærget 3 Gange, foruden lange lige Strækninger og ned ad Bakke! - Naa, paa Vejen derud gjorde vi holdt hos nogle Bønder, i hvis Mark Rottbøll har malet. Der var en stor smuk Familie (13 Børn næsten alle voxne) de struttede af Sundhed og Livlighed, Rottbøll fotograferede dem. Vi blev vældig forede af med Kirsebær og fik en Ladning med paa Vejen. - Ved Begyndelsen af Skovene laa der et lille Trattori, i hvilket vi gik ind og fik Vin m.m. til vor Frokost. Vi sad i et lille Værelse ovenpaa; Da vi havde spist, opdagede vi, at vi ved at gaa op ad en lille Trappe, kom til et Værelse, som var - fuldt af Hø! Der tog vi en lille Middagssøvn, vi var blevne lidt døsige af Vinen og Solheden. Saa drak vi Kaffe og gik styrkede ud i de dejlige Skove. Da vi havde dreven noget om, lagde Balle sig til at skrive til Bedstemor og vi andre gik ud paa Eventyr. Vi opdagede et lille Flodleje, men skruptørt. Men vi haabede paa, at der længere nede i Dalen skulde være Vand, og vi gik, mange Steder klatrede ned ad Klipperne. - Og vor Vedholdenhed kronedes med Held, - vi traf virkelig paa Vand. - Det sidste Stykke var meget besværligt at tilbagelægge, og Fru Pelle og jeg maatte indtage mange gratiøse Stillinger. - Saa gik vi i Vandet. Herrerne paa et Sted og Fru Pelle og jeg lidt længere nede, skjulte af Klipper og Trær. Det var noget af det mest henrivende, jeg har været med til; det var en rigtig lille [resten af brevet mangler]