1895-02-25

Kæreste Mor!
Tak for Dit Brev, som jeg fik i Gaar. Jeg tænkte lidt paa at besvare det strax, men da jeg skulde til Skvardo, hvor jeg jo er næsten hver Søndag fra Lørdag til Mandag, kunde jeg ikke faa Tid til det. Nu er det Søndag Aften, jeg gik ned til Byen i Eftermiddag for at mødes med de andre, vi skulde ud at se om der var nogen Karnevalslystigheder. Og det kan I stole paa, der var. Vi har [overstreget: h] moret os aldeles glimrende og set Folkeliv og Humør i Gaderne, som vi aldrig har set Magen til før. Folk gaar eller kører omkring i Gaderne i Maskeradedragter og alle aldeles bortseende fra Rang og Stand bombardere hinanden med Konfekt, Brystsukker i Papir, Buketter og smaa kulørte Papirstumper, det saakaldte ”Konfetti”. Folk staa opstillede i Gaderne (aldeles som vi i sin Tid stod i Østergade og ventede paa Kejseren) og bombarderer dels hinanden indbyrdes og dels Ekvipagerne, der køre forbi ganske langsomt paa Gr. af den stærke Trængsel. Vi saa storartede smaa Optrin; naar f.Ex. et rigtig gravitetisk og aristokratisk Par kom forbi i en flot opslaaet Landauer og blev rigtig overhældt med alle Slags, saa var det kosteligt at se en flok snavsede Gadedrenge klatre som vildkatte op i Vognen og pille Konfekten af dem. Vi stod en lang Tid udenfor en Konfekthandel og den blev en Gang formelig stormet af en Flok halvvoxne Gadedrenge der med vilde Hyl trængte ind for at faa noget. Vi baade kastede og fik en hel Del og morede os som sagt kongeligt. Berta og jeg uddannede os særlig til at snuppe Knaphulsbuketter fra de omstaaende, og saa solgte vi Blomster til andre mod Konfekt samt til at ramme Politibetjente i Hovedet. – Det varer endnu i Morgen og i Overmorgen og vi glæde os vældig. – Her er almindelig Karnevalsstemning over det hele. I Torsdags var vi oppe hos Konsulens til et meget animeret lille Selskab og vi havde selv et lignende et Par Dage før. Foruden os og Konsulens kun Beckett og Maleren Ring, vi danne et lille Komplot, der holde sammen, særlig i disse Dage. - - - Du skriver, at det da maa blive svært at sige Farvel til Firenze og Italien. Ja, det er sandelig ogsaa med meget blandede Følelser, at jeg forlader det, jeg gruer frygtelig for at sige Farvel til dette og glæder mig forfærdelig til at komme hjem. Jeg maa jo se et Sted midt i Tyskland at faa Sorgen overvunden og hengive mig til Glæden. Hvornaar det bliver, ved jeg ikke bestemt, det bliver nu nok ikke før hen i April, da fru Rottbøll har inviteret mig derop en 14 Dages Tid; er det [indsat: ikke] brillant? Og det bliver vist ogsaa umuligt at rejse før for Is og Sne, det varer vel længe, inden den bryder op og saa siger de[udstreget: t], at det den første Tid er farligt at rejse, da Vandet, der kommer ned fra Bjærgene ødelægger Jernbanebroerne. – Efter min Beregning har jeg endnu [indsat: c] 100 Lire foruden 150 at rejse hjem for altsaa til en Maanedstid og lidt til Afrejsen f. Ex. Kuffert og andre Nødvendighedsgenstande. – Du skrev i Dit forrige Brev noget om 250 Kr. som gjorde [tilføjet: mig] meget betænkelig; jeg har rigtignok beregnet noget mere. Du skrev i Efteraaret ”Nu faar Du 300 Kr foruden vel c. 50 til Klæder?” og saa skrev jeg i mit næste Brev, at det var jo brillant, men jeg vilde rigtignok vældig gærne have 100 til Klæder, da det var[indsat: det] mindste jeg kom til at bruge; og jeg har ogsaa brugt meget mere nemlig over 150 siden i Efteraaret; det er meget, men tænk paa 1 helt ny[udstreget: e] Kjole, Slag, to andre Kjoler syet med Fløjl og Tillæg, Hat, Fodtøj, Uldtøj Handsker o.s.v. - - Hvis der nu skulde være en Misforstaaelse, saa det bliver galt, vilde jeg rigtignok være_ forfærdelig_ ked af det baade for Far og fordi jeg virkelig har sparet saa vældig hele Tiden, og jeg fører sammen med Berta et nøjagtigt Regnskab over hver Øre, vi give ud. – Brevet har jeg vist ikke, men Berta læste det ogsaa og er aldeles sikker paa det. Men hvis Du havde ment 200 foruden Klær, havde det jo ikke en Gang været til Romer- og Hjemrejse endsige til længere Ophold, saa det er vel rigtig. --- Du skriver til sidst noget om mulig at faa en ung Pige igen, saa jeg kunde blive længere. Ja, paa én Maade, vilde jeg naturligvis vældig gærne, jeg kommer jo rimeligvis aldrig mere herned og L & B ville vist nok [overstreget: gærne] have et længere og flytte hen i April op til Fiesole for et Par Maaneder. Det var jo storartet at kunne male her en Maaned Tid endnu netop i det dejlige Foraar. F. Ex. til første Maj, men det er jo for Resten kun en 14 Dages Tid mere end jeg tænker – Ja Du_ kan_ tro, jeg skal male til Sommer! Er Marie Madsens Lejlighed ledig? - - jeg har faaet Brev fra Fru Blom og ogsaa skreven til hende igen. - - Næste Dag. Det er desværre ækelt Regnvejr i Dag, saa jeg er bange, de sidste Karnevalsdage ryge i Lyset. Sørgeligt.
Nu skal jeg op paa Galleriet og male; det er et nydeligt lille Portræt jeg kopierer, det er svært at ramme de gamle Farver, men jeg haaber, det skal lykkes mig at faa Bugt med det. - - Tænk, der har staaet i de ital. Aviser om al den Sne hjemme; alt om Hjørring har staaet der, kun stod det om København i Stedet. - - Nu ikke mere for denne Gang. Tak lille Dis for hendes lange Brev. - - Saa skriver Du altsaa Dagen efter, at Du har faaet dette. Mange kærlige Hilsner til Alle. Din Alhed

10 Piazza Donatello 25/2 95
ikke som [ulæseligt bogstav] H. skrev Dona Tello – tak for brevet og alle Hilsener – skriver snart, haaber jeg.