Menu

Fynboerne

1935-10-26

Recipient

Johan Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kjerteminde Lørdag 26/10. 35.

Kære Lysse!
Tak for sidst! Naar Du først nu hører fra mig, kommer det af, at, her laa et Brev fra Achton Friis, da jeg kom hjem med Anmodning o ["o" overstreget] om Vignetter og resterende Tegninger til Fyn. Jeg gik i Gang med dem med det samme og Puf og jeg kørte omkring og tegnede, bl.a. var vi 2 Gange paa Horne Land. Paa den ene Tur besøgte vi Lasse Swane der boede paa Wandals Hotel i Svendborg mens han var oppe til Eksamen som han bestod nogle Dage senere. Anden Gang besøgte vi Farbror Urban paa Hjemvejen. Jeg tog mig fri en Lørdag hvor jeg var inviteret paa Jagt med Tandlæge Rud. Han har lejet Jagten paa 2 Gaarde hver 100 Td.L. der ligger umiddelbart ved Vejen naar vi kommer over for Svinget S for Ørbæklunde, i Hjørnet mellem Glorup, Ørbæklunde og Lykkesholm. Det regnede hele Formiddagen og Hundene var mere til Skade end Nytte og vi fik kun hver en Hare før Frokost, men om Eft. var det Tørvejr og jeg skød 4 Harer og 2 Fasaner og Tandlægen 2 Harer og 3 Fasaner. I det hele saa vi nogle og 20 Harer, der var ogsaa nogle 3-4 Flokke Høns men de lettede hver Gang uden for Skudhold. Saa snart jeg havde faaet Tegningerne ekspederet. Begyndte jeg i Odense og er nu godt i Gang med det store Elsdyrbillede. I Dag tog vi hjem til Middag da det vil passe mig bedre at begynde Mandag Mrg paa det næste Stykke, som jeg gerne vil have en hel Dag til. Puf og Else er taget til Lindøgaard, for at aftale med Agraren, om at være parat Onsdag Mrg da vi skal derom ad for at [plet på papiret] ham med til Klapjagt hos Klaks i Ørsbjerg. Jeg fik i Dag Brev fra Kunst for Varer om jeg vil sælge et Billede til en Grosserer for Damekollektion (800 Kr.). og Puf og jeg blev enige om at sige ja og dele det saaledes at Bimse faar for 500 Kr. og Else for 300, da sidstnævnte formodes at være bedre forsynet for Tiden. Kan Du ikke sende mig Bimses Adr, saa jeg kan meddele hende Resultatet hvis Handelen gaar i Orden. Ellers staar al Ting godt til her og jeg haaber at det samme er Tilfældet paa Båxhult Mange Hilsner fra os alle 3.
Din Far.

Mentioned works

Johannes Larsens tegninger til en bog om Fyn af Achton Friis
Larsens freskomalerier til festsalen på Rådhuset i Odense

Facts

PDF
Letter

Da

Datoen er skrevet øverst s. 1

Kerteminde

Bynavnet er skrevet øverst s. 1

Brevet er i privateje, A

Nej

Brevet er i privateje, A