1899-10-09

Boston d. 9ende Okt - 99.

Kære Mor.

Du er bleven så uholdbar med Breve i den senere Tid, at jeg i Aften så småt havde tænkt på at henvende mig til Junge. Madame el. Pan el. én af de andre mange, som jeg i høj Grad skylder Brev, men så slog det mig, at jeg nok har narret dig flere Gange uden at blive straffet, og da jeg havde tænkt lidt mere efter, kom jeg i Tanker om, at dit sidste Brev nok kom efter at jeg sendte mit sidste. – Der var en Side fra Fader, som jeg vil bede dig takke ham for. Jeg føler mig altid så hædret, når Fader skriver til mig. Jeg tænker ofte på at skrive til ham, - selv om alle mine Breve til dig naturligvis er til ham også, er det ikke helt det samme som en direkte Henvendelse. – Men det værste er, at hvad jeg har at sige i Reglen egner sig ulige bedre til at meddele dig, - jeg er bange, Far gennemgående finder mine Breve meget kedsommelige. – Jeg har i den senere Tid tænkt på, hvor det vilde interessere Far at spille Skak, - det forekommer mig, at det netop vilde være et Spil for ham, - det vilde være lidt for langsomt for dig, men Disser vilde vist blive god at spille med. - Vi dyrker det med Lidenskab, - jeg bliver ynkelig slagen hver Aften, men det er lige morsomt for det.
Jeg har haft Harry hjemme idag på Grund af en slem Forkølelse. Igår var han skidt hele Dagen, tog Quinin og hang af, idag blev han liggende med Grødomslag og vi havde Dr. Jenkins ude at se til ham. Han gav ham noget Medicin som synes at have virket hurtigt, for i Aften følte han sig så vel at han stod op og spiste til Aften hernede. – Andre vilde ikke tage sig så meget af en almindelig Forkølelse, men det er nødvendigt for ham, som har så lidt Huld og Kræfter at undvære. Men jeg tør nok sige, at han bliver passet så godt som det kan lade sig gøre. Der er et Punkt, hvor jeg er meget ømfindtlig: jeg tåler ingen Indblanding i mine Anliggender, og jeg bliver rasende, når Familjen (i dette Tilfælde Svigermoder) betragter det som sin Pligt at passe ham. Jeg tåler end ikke Råd af nogen Art, - de må uhindret spørge hvordan han har det, men intet derudover. Jeg har nu efterhånden fået det indprentet tror jeg, Svigermoder har kun én Gang idag været oppe at se til ham. – Det kan nu nok være at det må være lidt underligt sådan at pludselig at blive sat udenfor, - Harry har altid været hendes Øjesten, - men det kan ikke blive anderledes – hvad der er mit er mit. Jeg begynder så småt at få Øjnene op for at der er noget i den gamle Snak med ”die böse Schwiegermutter”. Guderne skal vide, at ingen kan være mere føjelig el. from og føjelig end Harrys Moder, og dog er hun for mig udpræget ”die Schwiegermutter”. Harry ved nok at han må være forsigtig på de Områder – det er kun lige til at jeg finder mig i at han taler til de andre, - de klager også over at han ikke mere bryder sig om dem – men jeg er på det Punkt ufølsom. –
Når den lille Søn kommer, bliver det formodentlig lige det samme om igen, - en stiltiende Kamp om min retmæssige Ejendom. Jeg har det jo så småt med Familje her, så jeg må strængt holde Hævd over hvad der tilhører mig. Imidlertid, som sagt, hvad Harry angår, har jeg ikke længere Grund til at klage, - han er mindre og mindre ”Familjemedlem” og det har bevirket at jeg bedre kan finde mig i dem, - jeg kreperer mig ikke mere over dem, og kan helt godt finde mig i den endelige Beslutning, at de bliver her i Vinter. Hvem ved -måske vi kan få Helen forlovet el. gift i Vinterens Løb, og måske gamle Bedstemor piller af (hun er så gammel som Methusalem) det vil da lufte lidt og blive lettere at blive ordnet på én for alle Parter tilfredsstillende Måde.

Tirsdag. Harry har været oppe hele Dagen og har det meget bedre. Det gælder nu kun om at indvinde hvad der er tabt af Kræfter og få Kinderne tilbage Det er et helt lille Studium at finde på hvad han skal spise, fordi Maven altid er så skør, så snart han fejler noget. Kalvekarbonade med henkogte Grønærter faldt i god Jord idag. Det er en ukendt Ret her, - for ”sen og vanskelig” til at man vil lave det. Af Ben og Sener har jeg kogt lidt Suppe, som skal være til jævn Sellerisuppe til i Aften. Jeg koger ofte Selleri og jævner m Smørjævning og giver Harry som Gemyse, - det er letfordøjeligt og sundt. Det var aldeles ukendt at koge Selleri. I det-hele-taget er det besynderligt så lidt Folk her bryder sig om rigtig Mad, - det er Pie og Kage det drejer sig om. Den arme Harry har lidt derunder i mange Aar. – De har her til Lands en Skik, som jeg må respektere: Om Søndagen gives der kun ét solidt Måltid, - Middag midt på Dagen. Aftensmaden består i Kiks, Kage højest lidt koldt Kød, Brød og Smør. Hvor de har Pige, har hun så godt som altid Friaften om Søndagen, og de tager det da så let som muligt.
Tak for dit Billedkort idag. Det har moret os at se på det og indbilde os, at vi spadserede i Ørstedsparken. Hvor det dog var morsomt at du besøgte Uffe og Hvilan, - jeg glæder mig til at høre rigtig meget derom. Jeg er for resten stadig i Kontakt med Molle, har nylig skrevet til hende. – Jeg nyder mine Malerier, det er utroligt hvor Rammerne [flatere/flagre?]. Do. Jenkins så dem igår og var uhyre interesseret. Også i Bedstefaders Buste og mine Antikviteter. Han så også mine Lagner med Mellemværkerne Kniplingerne er en stor Raritét her og det vævede Tæppe jeg fik fra Hvilan. Han er selv en ivrig Samler af ”alt Slags kønt” som for resten ikke gror på Træerne her. Han har det med indiske, persiske og japanesiske Kunstgenstande og Antikviteter. – Det er det mest henrivende milde Oktobervejr, man kan tænke sig, - her er så smukt i Smågaderne eller Alléerne heromkring. – Kloge Folk siger at jeg kan vente Drengen om tre Måneder. Han er uhyre skikkelig har endnu ikke voldt mig så meget som 1 Times Ubehagelig. – Jeg har en udpræget Fornemmelse af at jeg må røre mig meget, så jeg traver omkring i Huslighed det meste af Dagen og går ud hver Dag. – Hvis ikke Harry ikke netop var ved at

[Skrevet langs venstre kant s4:]
tage en Lur vilde han sikkert sende Hilsen. Bunker af Hilsner til alle fra Far til Loftsassistenten fra Elle.

[Skrevet på hovedet øverst s. 1:]
Harry sagde idag, at der var et dansk Ord, som han så ofte så i Aviserne, men som det aldrig var ham mulig at finde i noget Leksikon, nemlig ”Handel-sophâ-velse” (hp udtalte han som f.) Langt om længe gik det op for mig at det var ”Handelsophævelse”. – Han troede det var noget med en Sofa.