Fynboerne
1900-12
Sender
Ellen Sawyer
Recipient
Alhed Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kære gode Beser!
Jeg havde beregnet at skrive et godt langt Julebrev til dig, men Tiden er løbet fra mig som sædvanlig, så det bliver kun til et ”glædelig Jul” til dig og Gajen og Las
I kan sagtens som kan fejre den i eget Hjem, selvom det kun er midlertidigt. eg [”eg” overstreget]
Mor skrev idag at du er bedre i Hoften og det var jeg rigtignok glad ved at høre, for jeg skal ikke nægte, jeg var lidt ilde tilmode ved at høre om det.
Du er vel nok rigtig rigtig forsigtig og passer på min Niece. Hvornår er det hun ventes? i Marts? Måske kan hun blive døbt sammen med min Grethe til Sommer.
Bare du nu må komme lidt let over det – de siger jo at No 2 ikke er nær så vanskelig at få og det er jo en god Ting
Fru Mogensen klarede det skam elegant – bare du kunde ligesådan.
Skal I ikke snart have Gajen fotograferet igen jeg vilde gærne snart se hvordan han ser ud nu. Det er forbavsende så hurtig de udvikler sig, de små, og hvor er de søde men hvor er det trættende at passe dem. Grethe er nu i en Alder, hvor det næsten ikke er ”Pigearbe” at passe hende. Hun står op fra sin Stol, falder ud af sin Seng – el. prøver på det, så man kan ikke forlade hende et Øjeblik – særlig når det er for koldt at krybe på Gulvet. Og når hun kryber er hun hele Tiden efter hvad hun ikke må have, trækker alting ned o.s.v. Der er kun en Lindring, og det er hendes nye Lærredsbilledbog med Dyr – den kan hun blade i i Timevis og småle og pludre om. –
Vi har nu fået Vinter og knagende Kulde og jeg begynder at komme i Julestemning. Imorgen afgår en Julepakke hjem til, - der er en Gummivarmedunk til dig som du vil finde helt behagelig at have i Sengen, når du har været oppe og pusle om Gajen, - som du vel er af og til endnu. Jeg sender også en lille Sommerhue til min Niece, - Grethe har gået med den, men den kan godt så lidt endnu.
Hvor dejligt for dig at du har lille Disser Nu Farvel og glædelig Jul til jer alle 3 fra Elle
[Indsat med blyant øverst side 1:]
Du kommer til selv at reparere et Par Sting på Huen, - jeg er kommen bag efter med det
Facts
PDFDa
Brevet er udateret. Ellen Sawyer sender julegaver. Det fremgår desuden, at Alhed Larsen er gravid med sit andet barn. Han blev født i februar 1901, så brevet må være skrevet december 1900.
Warberg Kerteminde egns- og Byhistoriske Arkiv BB1684
Nej
Testamentarisk gave fra Laura Warberg Petersen til Østfyns Museer