Menu

Fynboerne

- Sawyer, Harris' far

Ellen, f. Warberg, blev i 1899 gift i Boston med kemiker Harris Eastman Sawyer.
Ellen Sawyer omtaler i breve Harris' far som Svigerfar eller Gamle Sawyer. Hans fornavn(e) kendes ikke.
Gamle S havde i 1899 en højtstående position som commander i en slags livgarde eller vagtværn, Washington Post (1899-06-03 Ellen Sawyer til Laura Warberg, BB1591), hvor man holdt øvelser et par gange ugentligt (1899-04-07 Ellen Sawyer til Laura Warberg, BB1569). I øvrigt var Gamle S. tømrermester, og hans firma gik i 1899 ikke ret godt. Han var en smuk og velklædt mand og meget opmærksom på andre, men hans kone hundsede noget med ham, og han fandt sig i det. Udover det paramilitære havde haveanlæg Gamle Ss interesse (1899-04-07 Ellen Sawyer til Laura Warberg, BB1569).
De første par år af Ellen og Harris' ægteskab boede de i hus sammen med Harris' forældre, hans to søstre, Helen og Clarence, samt en gammel bedstemor (1899-03-02 Ellen Sawyer til Laura Warberg, BB1527).
I juni 1899 fik "gamle Sawyer en stilling i The Navy Yard, som ifølge svigerdatteren, Ellen, svarede til Holmen i København (1899-06-26 Ellen Sawyer til Laura Warberg, BB1530).
Da Laura Warberg i 1908 opholdt sig i Brooklyn, besøgte hun "gl. Sawyers", så Harris Sawyers forældre levede da endnu (1908-07-23, Laura Warberg til Christine Mackie, BB2648).

"Gamle Eastmans" mor var i 1899 90 år. Hun boede i New Hampshire sammen med en anden søn, som var landsbypræst, og dennes kone (1899-12-01 Ellen Sawyer til Laura Warberg, BB1531).

Facts

- Sawyer

Svigerfar, Gl. East, Gl. Sawyer, Gamle Sawyer

O. 1900

Amr.