1897-09-07

Höljeryd 7 Septbr (Långaryds Marknad.) 1897.

Min egen Kæreste!
Saavidt jeg husker lovede jeg i Gaar at skrive naar jeg kom hjem, men da det jo er Markedsdag i Dag er det umuligt at faa Brev af Sted til Landeryd og jeg opsatte derfor Skriveriet til i Eftermiddag. Det varede noget inden vi kom fra Stationen i Gaar, Anders havde nogle Ærinder at besørge først, jeg var inde hos Elmquist og blev tratteret med en Bayer og 1 Cigar og tog til Gengæld 1000 Kr. med til Østerberg til Arbejdsløn. Elmquist var forbavset over den Masse Ringe Du havde paa, en 3-4 Stykker, mente han, jeg antager det var Slangeringen han havde faaet Øje paa, men han mente Du maatte være for ung til at være Enke, her faar de nok en Ring hver Gang de bliver forlovet og en hver Gang de bliver gift, og beholder dem, saa de jo efterhaanden kan faa en hel Samling, han mente for Resten at Du ikke kunde være mere end aderton – nitton År, og paastod at Folket sagde Du var min Fästemø. Vi kom sen af Sted og havde med som Passager en søn af Carl Andersson, Carlsro, da [vi] kom til Nyby slap vi ham og saa kan du tro at Anders begyndte at fortælle mig hvad Christine var for en, og hvor usselt hun passede Huset og Kreaturerne, og hvordan hun drak sig fuld sammen med Mo[ulæseligt], skønt Munden gik livligt paa ham kunde han dog blive ved med det til vi naaede omtrent hjem. Da vi havde spist til Middag gik jeg paa Jagt og fik en Hønekylling, hvad vi jo manglede i at have nok til en Middag. Det regnede for Resten af og til hele Eftermiddagen og det var egentlig ækelt at gaa i Skoven, jeg er snart ked af at gaa paa Jagt i alt det vaade og saa kan Hunden jo ingen Ting finde og Vildtet holder ikke. Agraren og Baronen var ogsaa ude i Gaar Eftermiddags, og de kom hjem med det Resultat at Baronen havde forstuvet sin ene Fod ved at krybe over et Hegn, og nu gaar han omkring ved den tykke Stok. I Formiddags gik Agraren og jeg paa Jagt, Baronen blev hjemme og passede Besse og Resten kørte paa Markedet. Det var ellers en temmelig uheldig Jagttur vi havde, saa snart vi var kommen derhen hvor vi hentede Myrerne fløj der 2 Tjurhøner op og vi skød paa hver sin uden at træffe nogen af dem, lidt efter fløj de ud af et Par Træer, og jeg kastede et Skud efter den ene igen bus, vi gik saa igennem Ekhult og Båxhult der traf vi en Høne som vi ikke fik Skud til og ude i Bækken der løber fra Horshult Søen ud i Aaen lettede der et halvt hundrede Ænder, men for langt ude, dem gik vi efter og der hvor Bækken løber ud i Aaen fik jeg Øje paa nogle af dem, der laa saadan at jeg kunde krybe til dem bag nogle Buske, hvad jeg ogsaa gjorde, men skønt jeg var saa beskeden kun at holde paa den nærmeste, som laa alene, jeg gjorde det for at være sikker paa dog at faa noget for mit Skud, opnaaede jeg kun at den efter Agrarens Beretning blev et godt stykke efter de andre, men de fløj om bag en Skov paa den anden Side Bækken saa vi kunde ikke gaa efter dem. Lidt efter jagede Tjalje en gammel Urhane ud i noget Krat, jeg saa kun et Glimt af ham mellem Træerne, men fyrede dog en Patron paa ham, til ingen Nytte naturligvis. Det regnede af og til som sædvanlig og jeg blev mere og mere led ved at gaa, men vi gik dog ned over Broen og om i Kongsveka, hvor vi tossede dygtigt rundt og saa nogle Høns uden at faa Skud indtil der pludselig lettede en stor Flok mest voxne Hanekyllinger, et lille Stykke fra mig, de satte sig imidlertid strax igen og vi gik saa hen til dem, jeg fik Øje paa en der gik paa Jorden, men den forsvandt strax, saa opdagede Agraren en og spurgte om han skulde skyde, jeg sagde ja og han skød, saa kom hele Flokken op og jeg skød Bus paa en der fløj ud til Siden, 2 Patroner spildt igen, noget efter stod Tjalfe for en Hanekylling, den kom ud til Agraren, bus, i alt 8 Patroner ingen Høns. Vi traf saa flere af Flokken og nogle Tjurer uden at faa Skud mere og gik saa hen og samlede Tasken fuld af Rørhatte, udmærkede Rørhatte, bedre end sidst, alle sammen saadan [tegning] eller saadan [tegning] omtrent halvt af hver i Størrelse. De andre var kommen fra Markedet og havde spist Frokost da vi kom hjem, Maaltiderne er nemlig lagt om i Anledning af Markedsturen og vi skal først spise en Gang i Aften, jeg mener Middagsmad. Frokost har jeg spist. Vi skal have Suppe med Rødder og Rørhatte, jeg har skrællet de halve faaet Lov til at de maa komme i Suppen, Urhøns, stegte, og Krøsengrød med en Mængde tyk Fløde som der ikke skal Mælk i. For Øjeblikket skinner Solen og Agraren og Baronen staar ude ved Havelaagen og morer sig med at se paa de mere eller mindre fulde Maarkedsfolk der stadig ruller forbi. Dem som var paa Markedet herfra havde en Del Sukkergodt med hjem. Agraren fik et lille Glaskrus [tegning] med noget Syltetøj i jeg fik 2 flade Tallerkner med Sukkergodt inden i og Billeder og Vers udenpaa, og den ene er til Dig, Du skal faa den nu hvis den kan være i Brevet ellers maa Du have Taalmodighed til Du faar mig at se. Nu tror jeg at jeg vil holde Pause til vi har spist saa skal jeg fortælle Dig om en Konvolut Marie fik af Schou og om hvad der staar paa den det kan jeg nemlig ikke huske. – Jeg har været inde og set at der er Pærer i Tyttebærgrøden. – Efter Middag. Paa Maries Konvolut staar der: ”Til den snällaste Flickan på hela Marknaden” og neden under ”jag älskar dig glöm ej mig”. Jeg sender her med din Pakke som er en hel Del mindre min og ikke saa pragtfuld men meget kønnere. Naar jeg nu har tilføjet at Middagen forløb udmærket, naar undtaget at Gryllesen [?] hele Tiden blev plaget af en ”slim Loppe” tror jeg at jeg har givet Dig en temmelig udførlig Beretning om hvordan det er gaaet til her siden i Gaar Middags, nej det er sandt her har gaaet en Gedebuk omkring, det var den vi mødte henne ved Strømdals da vi kørte til Landeryd, Maries Mand havde købt den for 10 Kr. den er temmelig skikkelig naar man giver den Brød, men naar der ikke er mere stanger den. Nu vil jeg hilse Dig fra alle her og naar jeg er færdig med Brevet vil jeg gaa ind i Spisestuen og spørge om det ikke er rigtigt at jeg har gjort det. Jeg længes meget efter Dig og efter at høre hvordan Du er kommen hjem og hvor meget Du saa vejede. Det er bleven et meget langt Brev og det er vist fuldt af Sludder, men jeg haaber at Du kommer igennem uden at kede Dig altformeget. En hel Mængde allerkærligste Hilsner fra Din egen Kæreste, er jeg ikke det?
Din hengivne
Johannes Larsen