1899-07-21

Min kæreste Ven!
Nu har jeg opgivet mine Flox, jeg kunde ikke naa at faa noget ud af dem, inden de visnede, jeg har været saa rasende uheldig med Forstyrrelser af forskellig Art i disse Dage, men jeg er frygtelig ked af det, det var et henrivende Motiv. Den lille Knægt har bl.a. forstyrret mig en hel Del, han har været saa plaget af Fluer og Varme det lille Pus. Vi længes meget efter Dig, saa jeg gaar i 10 Sind, om jeg skal ønske, at Du kommer paa Søndag, naar alle de Mennesker er her. Jo, naturligvis ønsker jeg det, især hvis Du kom i Morgen Aften. Men Lüsse og Mutter maa da hellere vente til en anden Dag, ikke? Alle her glæder sig meget til at se dem, men vi kunde bedre nyde godt af dem, naar vi ikke ere saa mange, desuden kommer Christine først hjem fra Langeland først i Ugen og vilde naturligvis gærne være hjemme. – Min tykke Madam har været her for at besøge mig i Dag. Tænk det Skind, hun har mistet sin lille Pige, hun var meget ked af det. - - Tak for Dit Brev i Dag! – Haaber at faa igen i Morgen, det er saa tomt, naar jeg ingen faar. – Jeg har vist glemt at hilse Dig saa mange Gange fra Thorvald tænk, han syntes den lille var grim! Fatter Du det? Naa, saa P’s har faaet en Pige, hun kan nok ikke faa andet end Piger. – Hil dem alle, ogsaa Schous, mange Gange!
De aller kærligste Hilsner til Dig min egen Ven
Fra Din Alhed.

Hvis det er d. 21ende Juli 99

I Dag saa er det den Dag med Skoen, Du husker nok, lige hernede i Møllemarken - med andre Ord vor Forlovelsesdag, det kalder jeg den da.