Menu

Fynboerne

1898-02-04

Recipient

Alhed Larsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kjerteminde 4 Februar 1898

Min egen Kæreste!
Tusind Tak for Dit lange Brev i Morges, Du kan tro jeg blev glad ved det, det var kun kedeligt at den Fru Seligmann skulde komme og forstyrre Dig naar der var mere Du vilde skrive, men jeg trøster mig med at Du nok kommer i Tanker om det til næste Gang. I Dag har jeg [noget af papiret mangler] malet om Formiddagen og skal nu om lidt derned igen. Chr. A. fik i Gaar Brev fra en Ingeniør om at komme over til Korsør for at hente brugt [noget af papiret mangler]banemateriel til Kjerteminde, det lader til at der nu skal begyndes paa Banen, men han var ikke tilfreds med Prisen og skrev saa i Gaar hvad han vilde have, men da det er Fredag i Dag, kommer han jo, selv om det gaar i Orden, ikke til at sejle før Mandag og med lidt Held kan han vist ende den[noget af papiret mangler] paa 2-3 Dage, saa jeg [noget af papiret mangler] ikke det vil volde mig [noget af papiret mangler] videre Afbræk da jeg saa kan male paa Omgivelserne imens. Billedet ser omtrent saadan ud. [Tegning i brevet] Det er i naturlig Størrelse og han sidder og lader Patroner. Da jeg kom Hjem fra ham i Middags. [noget af papiret mangler har snet hele Formiddagen traf jeg 2 af Cancelliraadens infame Drenge i Færd med køre med 2 Slæder frem og tilbage over begge mine Tulipanbede, der var aldeles nedtrampet og den ene Tulipan laa knækket ved Siden af den anden, jeg blev naturligvis gnaven og jagede dem ud. Jeg vilde saa have været oppe paa Canceliet selv, men han var desværre kørt ud. Det er ikke mere end fjorten Dage siden at Moder bad dem om at lade være med at træde i Bedene og viste dem hvor Tulipanerne stod, den Gang havde de nemlig trampet dem ned en Gang, men da var de jo ikke saa høje saa de kunde tage Skade paa Knopperne. Det var underlig at Du skriver at den Peberblomst lugter, jeg havde nemlig en Mistanke om at de lugtede, men jeg snusede forgæves til den jeg sendte til Dig og slog mig saa til Ro med at jeg huskede fejl. Moder beder mig hilse Dig, hun mistænker mig for at jeg aldrig gør det og mener jeg maa være glad ved at faa [ulæseligt ord] til at fylde op med. Nu vil jeg ned til Chr. Andersen. Farvel min Kæreste, jeg holder ogsaa meget af Dig.
Din hengivne
Johannes Larsen.

Facts

PDF
Letter

Da

Dateringen fremgår af brevet

Kerteminde

Det Kongelige Bibliotek

Indleveret til Det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien