1936-02-02

Søndag Morgen 2-2-36

Kære Venner
Det regner saa jeg ikke kan være ude, Trylle er i Kirke og spille Orgel, saa vil jeg sætte mig til at skrive. Til Lykke med Elin. Baade hun og Villum fortjener at mangfoldiggøres. Der er en Guddom i den kristne Religion som har min Kærlighed og det er Madonna, baade den gamle flamske, den gamle tyske og den prærafaelitiske i Italien. Naar de knæler foran det nyfødte Vidunder er de uforglemmelige. ”Faderen, Sønnen og den Helligaand” kan jeg ikke faa noget ud af, jeg er lidt bange for dem alle tre, men overfor Madonna er jeg tryg. Hils Elin Madonna mange Gange og ligeledes Villum Gabriel For at afslutte Spørgsmaalet Kirkegaard, der fra min Side slet ikke har handlet om K., vil jeg rette en lille Fejltagelse fra Jeres Side. Jeg læste mig færdig med K. i 1887 og har ikke i Sinde at tage ham op mer. Kroniken af P. Rohde tiltalte mig fordi den udelukkende rettede Appel til Ens Retfærdighedsfølelse.
Sven Clausen skænkede for sine Læsere en Vin fyldt med Garvesyre og Sten. Hans Metoder naar han stillede Beviser op var dels Prokuratorkneb dels ledte de Tanken hen paa Erasmus Montanus, hvad hans Ansigt saaledes som det er vist i Politiken heller ikke er fri for at gøre. Dog vil jeg indrømme at det er smukkere end paa Marstrands store Klabavtermand paa Galleriet. Kære Else hjertelig Tak fordi Du gemmer den gamle Hortensia-farvede Kjole. Det skulde blive dejlig til næste Aar at opleve paany en Række Solskinstimer paa Bakken foran Huset. De hjerteligste Hilsener
Fra Jeres Ven Fritz Syberg.