Fynboerne
1939 el. 1940-02
Sender
Andreas Larsen
Recipient
Document content
Awaiting summary
Transcription
[De første to sider af brevet mangler]
[Fortrykt øverst på arket:]
ANDREAS LARSEN
KJERTEMINDE
3/ megen Tid og meget dyrt Petroleum gaar til, forat holde Øllet varmt og Vandrørene tøet. Vort W.C. i det aabne Skur er frosset d.v.s. Vandet er frosset, men vi bruger det stadig og skyller ud med en Spand Vand. Andre Steder har vi Vand endnu, men frygter hver Dag at det skal stoppe. Udenfor Køkkendøren, hvor Vandrøret gaar ind i Huset har jeg pakket Mur og Stenbro til med Tørv, Halm, Brædder og andet; og vi lader hver Nat en Hane løbe i Køkkenet og en i Badeværelset. Desuden er jeg jo tit paa Færde med en Blæselampe. Godt vi har Brønden undenfor, hvis der skal blive Brug for den. Den bliver i Øjeblikket besøgt af Svend Nytaar, baade hans og Elles
4/ Vandrør er frosset. Og forresten er manges Rør i Friheden og andre steder frosset, saa Folk gaar paa Gaderne med Vandspande.
Et stort Problem er Lokumsproblemet. Man hører at Folk maa staa op paa Brædtet fordi der er frosset Top paa Spanden; Christiansen fortalte forleden at han havde haft Petroleumsovn i sit Lokum i et Døgn og nu skulde han hjem og hælde 2 Spande varmt Vand paa, fordi Renovationsmændene skulde komme om Aftenen. - Naar jeg ikke omtaler de mere alvorlige Begivenheder i Tiden, er det fordi jeg synes ikke de hører til i et Fødselsdagsbrev. Dog, jeg ser idag at Hitler beklager kun at have haft Nuller til Modstandere, er det mon i Erkendelse af, at han skulde have været bremset
[Resten af brevet mangler]
Facts
PDFDa
Den nordlige del af Kerteminde by kaldtes Friheden. Området lå udenfor acisseboden og var således tidligere fritaget for at betale acisse (told af handlede varer).
Bynavnet er fortrykt på s. 1
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB3882
Nej
Ukendt

