Menu

Fynboerne

1913-10

Recipient

Anna Syberg

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kære Anna!

Det er det Else og jeg siger, du er en flot Kone, Moa op ad Dage! Til Lykke med Stine! Hvor kunde I nu saa længe i Forvejen vide det vilde blive en Pige? I er forfærdelige, bare man kunde lære Eder Kunsten af. Vi taler om en Pige der skal hedde Mette men tør ikke stole paa at det ikke bliver en Dreng. Vi kommer nu og besøger Jer saa snart du er oppe, jeg var lige ved at ville rejse straks over Hals og Hoved da vi havde faaet Sybergs Brev, men den rolige Else sagde saadan og saadan, og nu venter vi altsaa lidt. Den 19de er der Efteraarsferie, maaske kan det passe begge Parter til den Tid.
Her er alt vel. Jeg er stadig skrantende men har nu besluttet at leve, for jeg kan ikke være andet bekendt. Ved Gud, jeg vil ogsaa en Gang endnu have en lille klynkende en liggende i en Kurv og se den faa Mad. Er det ikke sandt at alle Nyfødte ser ud som Vidskelæder og lugter af Blyant - du som er en Kunstnerinde maa vel vide det. Til Lykke med de nye Remedier! Nu kommer Else

[brevet fortsættes af Else Johannes V. Jensen]

Til Lykke Anna du i alle Retninger Eksempel til Efterfølgelse. Jeg vilde saa gerne sige dig noget rigtig godt, men jeg er saa haabløs talentløs, jeg kan kun sige dig ligeud, at jeg holder forfærdelig meget af dig. Maa vi komme over til Jer i Slutningen af Maaneden, Børnene har Ferie fra 19.22, men kan I havd dem med? Hils Syberg. Æblerne vil vi meget gerne have, er det ikke det nemmeste at tage dem med, naar vi rejser hjem.

Jeres Else

Facts

PDF
Letter

Brevet er udateret. Da det fortrinsvis er lykønskninger til Anna i forbindelse med, at hun har barslet, må det være skrevet efter datterens, Anna Louise Magdalene, fødselsdag (6. oktober 1913) men inden et andet brev, dateret 15.10, da Johannes V. Jensen skriver og foreslår at komme på besøg.

Faaborg Museum, Fritz og Anna Sybergs arkiv, breve fra Else og Johannes V. Jensen til Anna og Fritz Syberg i tiden 6/2 1910 til 9/10 1914