Fynboerne
1912-11-25
Sender
Fritz Syberg
Recipient
Johannes V. Jensen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Pisa 25-11-12
Via S. Lucia 1.
Kære Ven!
For en Sikkerheds Skyld sender jeg Dig dette. Det er nemlig usikkert at [”at” overstreget] jeg kommer. Ved at se Baedekeren efter opdager jeg at Hotel de la Ville er et meget fint Hotel hvor Du måske tager mig ind sammen med nogle af Samfundets Størrelser x) hjemme fra og Sagen er den at når jeg ikke tur [”tur” overstreget] tør møde enten i Si[ulæseligt] eller hvidt Sommertøj så vil jeg i Øjeblikket blive nød til at optræde som Lazaron. Selvom jeg turde vove mig frem for Dine og de andre ukendte Herrers Øjne i min Lurvethed, så har jeg en sand Skræk for [”for” indsat over linjen] Kelnere på et fint Hotel, når jeg ikke føler mig stivet af ved en efter mine Kår afpasset Påklædning.
Jeg har konfereret med Anna [et overstreget tegn] om et af mine gamle Sæt kan presses op med nye Læg evt. men det går ikke, Vintertøjet er uigenkaldelig færdig, efter at jeg har slidt på det i tre År. Et nyt Sæt [”Sæt” indsaat over linjen] kan jeg ikke nå at skaffe mig til på Fredag. Det var også svært som det Kort kom bag på mig. Jeg havde efter Dine Breve ikke ventet Du drog af før i Januar. Nå Lykke på Rejsen og send os en Hilsen en Gang imellem. Dersom Du vil opgive Havne og Steder hvor Du kommer hen og eventuelle Adresser skal jeg sende Dig Bulletin’er om vort Leben her.
For Tiden har vi det, det bedste vi endnu har havt.
Din hengivne
Fritz Syberg.
[Indsat nederst side 1:] x) Etatsråd Andersen?