Fynboerne
1910-02-17
Sender
Johannes V. Jensen
Recipient
Fritz Syberg
Document content
Awaiting summary
Transcription
17 Febr. 1910
Kære Fritz Syberg
Jeg modtager gærne Billedet som Gave af Dem, saa er det mig endnu mere værd, skønt ikke fortjent. Det skal glæde mig og min Kone, som har dyrebare Minder sammen om saadan et Maageforaar og ikke ved nogen anden der kunde male det end Dem, og det skal ikke komme ud af min Slægt, saalænge den bliver ved at være dansk.
De to Bøger der mangler har jeg kasseret som altfor smittede af en af mig nu ulidelig Aandsretning, de eksisterer ikke mere.
Vi rejser slet ingen Steder hen, saa vi faar nok Lejlighed til at ses inden De forlader Skuepladsen for Deres Sejre. Jeg var ked af at Fyens Rev ikke kom til Galleriet men i Privateje for nu kan man jo ikke gaa hen og se det; men det var jo klar t at det maatte blive solgt. Min Kone er ude med Børnene mens jeg faar Deres Brev og besvarer det, jeg hilser fra hende. Og paa Gensyn!
Deres hengivne
Johannes V. Jensen
Facts
PDFDatoen fremgår af brevet.
Faaborg Museum, Fritz og Anna Sybergs arkiv, breve fra Else og Johannes V. Jensen til Anna og Fritz Syberg i tiden 6/2 1910 til 9/10 1914
Mentioned works
Fritz Syberg: Et ikke nærmere identificeret billede, som Fritz Syberg forærer Johannes V. Jensen
Fritz Syberg: "Fyns Rev", ikke nærmere identificeret.