1922-12-06

Pilegaarden 6-12-22

Kære Ven.
Nu har jeg læst Dit Skrift tre Gange omhyggelig igennem, og vil gærne have Lov at gøre Dig et Spørgsmaal. Det gælder sidste Afsnit i Din Artikel, og [”og” overstreget] hvor Du taler om Paap [”Paap” overstreget] Paavirkningen fra Tyskland og Frankrig og peger paa fremtidig Paavirkning fra England og Amerika. Og Spørgsmaalet er dette: er det ganske nødvendig for en Dansker (som for en Kvinde) at have noget udenfor sig selv at føle sig berettiget i? –
Kielland har skrevet nogle ”Novelletter fra Danmark” (som jeg forresten ikke kan lide) en af dem har omtrent dette Indhold: I Bredgade bor Etatsraadens paa 1_ste_ Sal, de har tre Døttre der hedder Tyra, Alexandra og Dagmar (efter vore tre daværende Prinsesser). Nedenunder bor Portnerens, der ogsaa har tre Døttre, der ogsaa hedder Tyra, Alexandra og Dagmar (efter Etatsraadens naturligvis). At dette rammer en Side i Danskernes Væsen ved jeg, men Spørgsmaalet er hvor dybt rammer det? – Denne Svaghedsfornemmelse der slaar ud et [”et” overstreget] – ja lad os sige Beundring af Styrke for ikke at sige noget værre – er den uadskillelig fra dansk Væsen? – Jeg træffer paa det allevegne. Forleden i et Selskab var der Tale om et Billede af en ung Maler, eller rettere to Billeder, man var uenig om hvilket der var bedst; det slog Hovedet paa Sømmet da En udtalte som sin Mening at det ene var langt det bedste ”det mindede om Daumier” –
For ikke at gøre Sagen lang vil jeg sige Dig hvorledes jeg stiller mig: dersom denne Art – hvad skal jeg kalde det – lad mig kalde det Kvindelighed – er et dybtgaaende dansk Væsensmærke, saa er jeg ikke dansk. (Jeg har i Parentes aldrig truffet noget tilsvarende hos andre Nationer hverken Hollændere, Nordmænd, Schweizere osv. – Svenskere er jo en Stornation -) Nsaar jeg siger jeg ikke er dansk er det dog at gøre mig selv Uret og det føler jeg ingen Trang til over for Dig. Jeg vilde føle det som en Pine f. Eks. at skulde være Tysk x) derimod er det [”det” overstreget] der intet afskrækkende for mig i at være hjemløs. Naar jeg derfor siger at jeg under visse Forudsætninger ikke er Dansk, som [”som” overstreget] saa har jeg Trang til at komplettere denne Udtalelse med sin Modsætning, at jeg vil være dansk om jeg saa skal være ene om det.
Hilsen fra Din hengivne
Fritz Syberg
x) selv om jeg finder det endnu utænkeligere at være engelsk.