Menu

Fynboerne

Sommer eller efterår 1912

Sender

Fritz Syberg

Document content

Awaiting summary

Transcription

Marina di Pisa
Hotel Balestri.

Kære Venner!
Her er varmt. Jeg har ikke sovet i tre Nætter og har måttet indstille Professionen i Dag. Jeg er ved at søge ud i Periferien af mig selv af Trang til at indvinde nyt Terræn. Mine Rejser er ikke så lange de foregår indenfor Familien, men en Rejse på Stedet kan være ligeså vanskelig som en til det indre Afrika eller Sibirien. Det lyder vist blødt. Varmen må bære Skylden. Du siger ”futuristisk” med samme Ugenerthed som en Sømand siger ”spejlgattet” om et Skibsskrog. Jeg har oplevet adskillige Ismer og Sandheder tro der er Tider hvor jeg har taget dem alvorlig. Jeg kender Ingen der tog dem så smukt som Maleren afdøde [”afdøde” indsat over linjen] Henry Lørup. Han skrev følgende Efterskrift i et Brev til Johannes Larsen ”Find blev i går Symbolist.”
Zahrtmann har mindedes mig igen.
Jeg modtog for et Par Dage siden Bogen Lovisa, Jeg synes den er smuk. Vi har lejet et Badehus som jeg benytter til Atelier. Det kunde være meget rart dersom Folk ikke gik i Badedragt, men det gør de, oven i Købet i hele Dres. Mine egne tre Drenge har jeg udstyret med Badebukser af det mindst mulige Mål. Men helt nøgne tør man ikke præsentere dem. Jeg maler på tre Billeder af dem.
I øvrigt har vi det rent umoralsk godt. Vi har gjort Bekendtskab med en Familie med tre pragtfulde Døtre. Den yngste hedder Brunhilde og er blevet udset til Sakkers Kæreste. Hun er meget indtaget i ham og kalder ham Lorenzo magnifico. Men han prygler hende. Børnene taler flinkt Italiensk, selv lærer jeg det aldrig. I denne Varme forfalder jeg til at tale dansk til vores italienske Tjenestepige
Anna har antaget sin Kobberfarve og jeg får Lyst til at begynde på en ny Serie Portrætter af hende. Besse blomstrer og ”ingrassare’r” bliver fed, - det skønneste en Kvinde kan foretage sig her i Italien. En lille Officersspire kurer til hende for Tiden. Han skal være [ulæseligt]atiker og ind i Hærens Luftflåde og er meget meget skudt. Nolle ser hveranden Dag engelsk og hveranden Dag fransk ud. Hun er den der taler bedst Italiensk. De tre Drenge bader fra Morgen til Aften.
Gid vi havde Jer her.

Eders hengivne
Fritz Syberg

Jeg har glemt Hans: Han bor alene i Pisa slider som ”scultore” og synes at Livet er en mageløs Ting.

Mentioned works

Facts

PDF
Letter

Da

Brevet er udateret. Ifølge brev fra Fritz Syberg til Mads Ramussen 28. juni 1912 opholdt Syberg-familien sig på Hotel Balestri i Marina di Pisa 1. juli til 1. november 2012.

Marina di Pisa, Hotel Balestri

Det Kongelige Bibliotek, Johannes V. Jensens Arkiv