1912-09-14

Marina di Pisa
14-9-12

Kære Ven!
Indlagte Brev har jeg fået fra H.P. Lunde. Jeg er sikker på at jeg ingen Indiskretion begår ved at vise Dig det. Som Du ser ønsker han min Anbefaling til et lille Legat. Jeg har selvfølgelig sendt ham den, da han ønsker det [de sidste fire ord indsat over linjen] men synes egentlig, at der er noget anmassende i, at jeg giver mig af med at anbefale en Digter til et Legat. Under alle Omstændigheder vilde det betyde meget mere for H.P. Lunde, hvis Du vilde skrive ham en Anbefaling. Jeg ved ikke om Du kender noget videre til hans Produktion. Jeg kender bedst hans Digte og synes han er så god som Lyriker så han tidt når op på Siden af Jeppe Aakjær. Han er en ensom Mand og har som Forfatter vist nydt meget lidt Solskin. Han bor i vort Hus under vor Fraværelse og vi har vekslet en Del Breve sammen.
Jeg har intet skrevet til H.P. Lunde om min Henvendelse til Dig.
Vi har det alle godt, men længes snart efter at høre fra Jer. Jeg begynder at tænke mig at mit sidste Brev til Jer er gået tabt. Vi var til Vinhøst i går hos en Bondefamilie og åd os syge i Druer. Børnene sad langs Grøftekanten, hver med et Kilo Druer i Hånden. I Dag skal vi ned til Arnoen på en Fisketur. Vi lejer et Næt og fanger nogle elendige små Hundestejler (Garnet er så mægtigt så det godt kan rumme en Stime Delfiner) men det smager dog af – Fisk.
Imorgen skal vi på [”på” overstreget] en Spaseretur til ”Danmark” Et Sted vi har fundet, hvor vi har [”hvor vi har” og to ord mere overstreget] hvor vi tilbringer vore Søndage, En Vej med Piletræer og Asketræer, en stor Eng og en Skovmose, og ingen Italienere.
Somren her har været kold og urolig
Om 14 Dage rejser Hans og jeg til Rom. Midt i Oktober kommer Anna og Pigebørnene der ned.
Efter Bestemmelsen tager vi igen Ophold i Pisa til Vinter fra Nvbr. af.
Mange Hilsner fra os alle sammen til Dig Else og Børnene

Din hengivne
Fritz Syberg.