1907-12-12

Kerteminde 12-12-1907.

Kære Goldschmidt!
Tak for Deres Brev og de små Fotografier, som både er søde og usædvanlig uskyldige Prøver på Fotografien. Det lidt uklare ved dem klæder dem, man kan lægge så meget ind i dem. Zahrtmanns Udtalelse om mig glæder mig, ikke mindst fordi, jeg har fået den selv nogle Gange før. Iøvrigt har jeg virkelig en "stor" Opgave for, jeg vil male 500 Landskaber. Til en Begyndelse har jeg taget fat på et Motiv med en Stump Vej, og nogle Popler mod det åbne Hav, langs Kysten ses Brændingen. Foreløbig har jeg lavet et mindre og et større Studie af Motivet. Næste Gang vi får Østenstorm skal jeg have fat på det tredie.
Et Spørgsmål er det om Zahrtmann vil anerkende det som en stor Opgave, men det får ikke hjælpe, man må, som Søren Kierkegaard så "smukt" siger et Sted i sine efterladte Papirer: "holde Kæft og tro på Vorherre". Desuden er man jo ikke sat her i Verden for at finde "Forståelse" men for at gøre et Arbejde, er der så en og anden der på nogle Punkter forstår en, ja så er Glæden jo så meget større, som den er sjælden. Iøvrigt er det lærerigt at se Spørgsmålet om "store" Opgaver blive ved at "gå igen". Hvad er en stor Opgave? Landskab er det altså ikke (er det Historiemaleri? Det var det for 30 År siden). Heibergs Æstetik er vist ret tidssvarende i "Land Danmark" endnu: "Dyr- Landskabs- og Konkyliemalere" kunne ikke egentlig henregnes til Kunstnere".
Djævlespillet går glimrende for Hans' (den ældste) Vedkommende og "Sak" (No. 3 fra neden) er heller ikke ueffen i Sporten. Fik De skrevet noget om Bindesbøl? Vi holder ikke Politiken i Øjeblikket. Når jeg begiver mig på min "store Udenlandsrejse" kommer jeg sandsynligvis gennem København og skal så nok aflægge Dem et Besøg. Når De en anden Gang får Lyst til at besøge os er De altid velkommen.
Venlig Hilsen fra min Kone og Deres hengivne Fritz Syberg.
Fra Hans skulde jeg hilse og sige at han kunde hvirvle Djævelen højt op i Luften og gribe den igen.