1935-03-01

Pilegaarden Kjerteminde
1-3-35

Kære Ven
Tak for Kroniken eller Kronikerne, ogsaa den foregaaende med Koboldmakien. Du har gjort en lille Tilføjelse i den om Uttenreitters Bog der vil varme hans Hjerte. Han er i Forvejen beredt paa, siger han, at Fagfolket, især Schultz (Dagens Nyheder) vil jævne den med Jorden, for det er ikke den vedtagne Metode at skrive Kunstkritik paa. Nu faar vi se.
Jeg vilde gærne ud et Par Dage og især vilde jeg gærne en Tur op til Jer i Tibirke til Sommer. Hvad der har holdt mig tilbage de sidste tre Somre er egentlig Marie, som følte sig saa ene naar jeg rejste væk og ikke kunde bekvemme sig til at tage med eller i det hele taget tage her fra Pilegaarden uden naar hun tog til sin Søn.
Dog er det ogsaa rigtig nok at mit Hjerte gør mig betænkelig, ikke for min egen Skyld, men jeg ved hvor hjælpeløs jeg er dersom jeg faar et rigtig Anfald, jeg kan næppe rejse Hovedet fra Puden. Nu har jeg mærkelig nok intet fejlet i næsten 2 Aar. Men Hjertet sidder som en lille ond Fornemmelse i venstre Side, og [”og” overstreget] jeg mærker det ganske svagt al Tid og ved aldrig hvilket Minut det rigtig store Anfald er der. Men foreløbig, en Kjøbenhavnstur tør jeg da nok tage, dersom saa skulde være. Fraset dette har jeg det udmærket. Foreløbig har Din Kronik havt det for mig overraskende Udslag at der nu i Aften kom en overdaadig Buket Blomster ind til mig. Den viste sig at være fra Besse og hendes Mand og bar Indskriptionen ”vi siger det med Blomster” Som Teaterfolk er de jo fortrolige med Blomstersproget. Først faar jeg Din Kronik og derefter ogsaa Blomsterne det er efter Skriftens Ord ”den som haver ham skal gives o.s.v”
De hjerteligste Hilsener til Jer begge to Skulde I finde paa at besøge mig saa har jeg en flink Pige og Senge i Massevis, ganske vist af den spartanske danske Sengetype.
Eders hengivne Fritz Syberg.