Menu

People

- Thrugot

Thrugot, magtfuld stormandsslægt i Danmark i 1100-tallet, oprindelig baseret i Jylland, men fra ca. 1100 også i Skåne. Stamfaderen Thrugot er muligvis identisk med Thorgant Ulvsøn, far til Erik 1. Ejegods dronning, Bodil, og kendt fra Knytlingesaga. To af Thrugots sønner forsvarede Knud 4. den Hellige, da han blev dræbt i 1086, og flere af hans sønnesønner støttede Erik 2. Emune mod kong Niels efter mordet i 1131 på deres fætter Knud Lavard. Blandt slægtens andre medlemmer kan nævnes ærkebiskopperne Asser og Eskil og historikeren Svend Aggesen. Efter Eskils dattersønner Karls (d. ca. 1176) og Knuds (d. ca. 1176) mislykkede oprør mod Valdemar 1. den Store i begyndelsen af 1170'erne mistede Thrugotslægten sin politiske betydning til fordel for slægten Hvide.

References

Lex.dk: Thrugot

Facts

1100tallet

Stormænd

Da