1893-01-19

Kæreste Mor.

Tusinde hjærtelige Lykønskninger til din Fødselsdag! Gid du i det nye Aar "længe leve
i Fryd & Velstand sveve!"
Jeg vilde nok ønske, at vi var paa Haabet i Morgen; det er nu andet Aar, at jeg ikke er hjemme på din Fødselsdag. - -
Tak for Pølserne! de er storartede. Det er dog rent forfærdelig med den Kulde. Vi kan ikke faa Vand fra Hanen i Køkkenet; Vandrørene er frosne saa Madam C. maa hente alt det Vand vi og Rørdams skal bruge nede over nogle Gaarde inde fra - en Hestestald. Og Afløbet er selvfølgelig ogsaa frossent, saa hun maa bære alt ned. Det er frygtelig drøjt for hende. - Her er saa meget Nød i Kbh. siger man. De Stakler, der ingen Ting har, saa de maa sidde og fryse. Uh ha! -
Alhed havde forleden købt noget Porcellain for Stud. Rump og han var oppe en Aften for at hente det; han kom med den Besked, at Stud. Lorentzen vilde komme næste Aften for at "høre Tannhäuser" - hvilket vi havde sagt til ham paa Rejsen - Næste Aften ringer det paa - jeg bli'r meget overrasket ved i Stedet for Loria at se Rump; han havde en dejlig Hyazint og 3 Tulipaner - i een Urtepotte - med til os; han sagde, at da han vidste, at Tannh. gik, kunde han ikke modstaa et lille Svip herop for at høre den. Var det ikke voldsom pænt af ham med Blomsterne? Senere kom Loria og efter en lille Smule Overtalelse blev Rump ogsaa til The; det er et mærkværdigt Menneske, lige midt i sine Examensdage at gaa ud 2 Aftner i Træk. Det gaar ham for Resten saa godt til hans Examen. Har vi fortalt, at han & hans Søster nær havde kommen cyclende til Erikshaab 2den Juledag under Paaskud af at spørge om Vej til Odense!! - I Søndags havde vi en aldeles storartet Tur. Chr & Alh. var i Vartov, mens jeg sørgede for Frokosten hjemme; efter at have ["efter at have" overstreget] da vi havde spist Frokost kom Loria herop og spurgte om vi vilde med ud en Tur i det dejlige Vejr; vi var selvfølgelig straks parate og lagde saa Vejen om ad Læssøegade for at faa Laders & Elisabeth R. med. Paa Vej derhen mødte vi imidlertid Laders og Rump, der var paa Vej til os for at faa os med paa en Tur. saa vandrede vi ned til Havnen og (bliv nu ikke bange, Mor, der var ikke Gnist af Fare) derfra ud paa Sundet; det var bidende koldt saa vi maatte løbe om Kap for at holde Varmen, men alligevel henrivende dejligt, kold, klar Frostluft, og saa den vældige hvide Isflade og Kbhn. i det fjerne - kan jeg næsten sige, for vi var næsten ude ved "Trekroner" Men Kl. var mange, saa vi måtte vende Næsen hjem. Vi gik i Land ved Pavillonen paa LangeLinie; hvor vi traf Onk. Chr & Tante Eline, der havde været ude at leje Lejlighed, fulgtes ad til Kongens Nytorv, hvor næsten hele Selskabet skiltes; vi 3 og Brandt (det er sandt hun var med på Turen) i en Sporvogn hvilket vi var nødt til for ikke at komme alt for sent hjem, hvilket vi for Resten alligevel gjorde; vi kom frygtelig angrende, men Frk Thune var da ikke Spor af vred. Vi spiser jo Kl 2 1/2 om Søndagen, så det kunde vi umuligt naa hjem til. -
[Det følgende skrevet øverst side 1, på hovedet:]
Hils Far og sig, at der er gaaet et voldsomt Hul i vores Coksbeholdning og at de har lagt 1,20 paa Tønden paa Grund af Kulden, saa det bliver muntert, naar vi skal købe igen. Nu skal jeg ind og spille og saa kan Chr. tage fat. -
Endnu en Gang hjærtelig til Lykke og en varm Hilsen til alle fra din Junge