Menu

Fynboerne

1921-04-29

Sender

Ellen Sawyer

Document content

Awaiting summary

Transcription

[Kuvertens forside:]
Fru Astrid Warberg
adr) Hr. Redaktør Thøger Larsen
Lemvig
Jylland

[På kuvertens bagside:]
Rolfsvej 17 5s. Kbh

[I brevet:]

Kære lille Disser
Du skal have et Feriebrev til fra mig. Jeg er alligevel hele Tiden med jer i Tankerne deroppe. Det er herligt, at I har sådan et dejligt Vejr, men på den anden Side, hvad kan det nytte, naar han ikke er hjemme. Jo, du kan tro jeg har glædet mig over, at han fik den Rejse og kommer ud i Luften og Solen og kan le og more sig sammen med sine Gefreiter, - men det er nu kedeligt, at det netop er mens du er der. I kan sikkert glimrende sammen og jeg er glad over, at I har funden hinanden. – Naturligvis tænkte jeg på, at han vilde sætte Pris på Silkestrømperne. – 1000 Tak for dine Breve. Jeg har læst dem Masser af Gange og kan dem udenad. – Ja, du har Ret I alt hvad du skriver idag. Sig – nej – sig ingenting. Det behøves ikke. – Men Disser, om alt gaar vel, er jeg der selv idag om 14 Dage. Måske rejser jeg om Natten, - Onsdag Nat Klk 12 fra Odense, så vilde jeg være der Klk 1 Torsdag Middag. Jeg kommer hjem fra Elever ved 8-9 Tiden Onsdag Aften [”Onsdag Aften” indsat over linjen] og dersom Vejr og Vind er gunstige kunde jeg cycle til Odense. Men jeg skriver det ikke til Thyra for at hun ikke skal have Ulejlighed med Middagsmad – og jeg kan jo ikke sige det helt bestemt før jeg ser hvordan Vejret er. Jeg kan gå hen på Afholdshotellet og spise. Men se, i al Fortrolighed at få at vide af Thøger om han er væk den Dag, for det var jo flovt at rejse hele Natten og så komme og der ingen var hjemme. Hvis han er hjemme behøver han ikke at lade mig noget vide. Bed ham om denne ene Gang være Diplomat, - det er jo kun af Hensynsfuldhed. Kommer han ikke hjem før du rejser (hvad jeg da haaber), så gør ikke noget ved dette. I gør vel rent i hans Kontor, mens han er væk. Det må være morsomt at gaa og ordne med hans Sager. Er det ikke henrivende?
Igaar, da jeg var på Elevtogt punkterede min Cycle 4 Gange. Jeg vandrede fra den ene Cyclesmed til den anden og kom hjem med flad Ring Klk 11. Ingen Mad fra Klk 12 Middag og her var lukket og slukket så jeg kunde heller ingen Aftensmad få. Men Dis, - ikke et Sekund var jeg utålmodig eller ked af det – sådant et Solskin har jeg i mit Hjærte, at jeg slet ikke kan mærke sådanne Småting. Når Verden gaar mig imod ”then haply I think on thee, and then my state like to the lark at break of day from sullen earth sings hymns at heaven gate” Gud give jeg kunde øse ud af Lykke og Solskin så den jeg skinnede på ikke vidste om han var i denne el. i den anden Verden. Jeg vilde ønske jeg var 100 Gange mere værd end jeg er, så jeg kunde være noget Disser, - du må og skal brænde det Brev. Du kan nok nå at skrive et lille Brev til Lørdag Aften, så jeg kan vide om Ærendet er udført og om du har brændt dette. Jeg tænker på jer hele Tiden og er mere der end her Hils dem! Hvor er de søde mod dig. Din E

Facts

PDF
Letter

Da

Datoen optræder på brevet

Kerteminde

Brevet er skrevet på Rolfsvej i København, men poststemplet angiver, at det er sendt fra Kerteminde

Lemvig

Adresse på kuvertens forside

Thyra Larsen
Thøger Larsen

Warberg Kerteminde egns- og Byhistoriske Arkiv BB 1765

Nej

Testamentarisk gave fra Laura Warberg Petersen til Østfyns Museer