Menu

People

Peter Tom-Petersen

Født 5. marts 1861 i Thisted. Uddannet 1877-81 på Kunstkakademiet. I 1882 var han på kunstnernes Frie Studieskoler under Lauritz Tuxen og P.S. Krøyer og senere, 1883-1884, blev han elev af Pierre Bonnat i Paris. Derefter hos P.S. Krøyer en kort tid.
Han hed oprindelig Thomsen Petersen, men forandrede 16. juli 1920 navnet til Tom Petersen.

I juni 1901 boede PT-P hos Alhed og Johannes Larsen i Lille Kærbyhus i Kerteminde nogle dage. Han betalte 1,5 kr. i døgnet for kost og logi. (1901-06-27, Astrid Warberg-Goldschmidt til Johanne C. Larsen, BB0398).
PT-P kendes især for de talrige raderinger, han udførte af købstæder og herregårde.
Han blev 1891 gift i Brahetrolleborg på Sydfyn med Marie Elisabeth Lorentzen. PT-P medvirkede ved oprettelsen af Faaborg Museum og sad i museets bestyrelse fra oprettelsen i 1910 til sin død i 1926. Han døde i Ærøskøbing, hvor han havde bosat sig.
Achton Friis og Johannes Larsen besøgte 24. august 1921 PT-P på Ærø i forbindelse med deres sejltur med skibet Rylen.

References

Wikipedia: Tom-Petersen, Peter (december 2018)

Facts

1861-1926

Maler og tegner

Danmark