1893

[Håndskrevet i brevet:]
Fredag Form.

Kjæreste Basse!
Dersom Alhed paa en eller anden Maade kommer helt, saa vil jeg vist nok tage Eli, men med Alhed hjemme veed Du jo vi har hverken Plads eller noget til hende at bestille. Men til Italien kommer hun jo ikke, jeg har helt opgivet det, skulde der ikke komme aldeles uventet Midler dertil. Nu er jeg heller ikke saa opsat paa det mere, Du veed, jeg har ønsket det langt mere for hendes Sorg end for hendes Helbred, og Du mener jo dog, at det nok klarer sig med hende og Studenten. Hun er i alt i alt ikke melankolsk nu, saa rask og stille tilfreds og glad. Men hvorfor i al Verden skriver Mennesket ikke til hende! Jeg er ikke ganske sikker paa, at det bliver til noget, før jeg har Visheden i Hænder. Men maaske har han skrevet at jeg ikke veed af. Det er mig en grulig Sorg at hun slet ikke vil tale med mig derom naar hun dog taler med Eder alle om det. Og ingen af dem alle ligger det dog saadan paa Sinde, at hun skal blive lykkelig som mig, og ingen gaaer i den Grad op i det, som jeg, der er saa utaalmodig af Sind. Dersom A. virkelig er forlovet og gaaer og tier med det for mig, saa vil det gaa mig grulig nær. Jeg synes at jeg skulde da være den første hun skulde betroe sig til. Men jeg har nu foresat mig ikke at tale med hende derom mere. Mit Hoved er snavst i al denne Tid, jeg trænger til at komme lidt ud, jeg er saa plaget med Uro og Susen i Hovedet. I Søndags maatte jeg kjøre hjem fra Gjelskov, jeg blev saa syg deromme, i Maven og Hovedet, laa næste Dag i en stor Døs og var uret nogle Dage. Nu er jeg frisk igjen og vil begynde at gaae lidt i Haven.
Imorgen skal A. og Elle til Odense at besørge Ærinder for mig og et vigtigt Ærinde for dem selv. De er bedt til Middag hos Westerdal Kl. 2 1/2 og saa tager de ham med hjem; Far vil absolut have dem med 7 Toget, at han kan tage en L'hombre. Igaar var de gaaende til Arreskov en Visit, Greven og Grevinden var saa mageløs venlige mod dem, fulgte dem begge ned og hjalp dem Tøjet paa. Jeg vilde have været med, men de vilde alene og det kunde jeg saa godt gaae med paa. De fik dejlig Chocolade af den fineste Spisech. hun havde ikke andet, spurgte hvad de vilde have enten Kaffe, The eller Chocolade. Paa Hjemvejen var de nede hos Ben[ulæseligt] at bestille S[ulæseligt]br., naar de vil sende Broderiet paa Tirsdag, saa vil han have det færdigt til Fredag saa nu faaer jeg det nok til d. 20_de_. - Saa de skal til Hvilan! det er meget de vil det i denne Vinter. Ja gid jeg saa fik Skabet! jeg savner det meget. Du sender vel i Kassen Alheds Skjørt, den Bog og jeg syntes Du talte om, at Du havde snavsede Lommetørklæder. Sender du det Lørdag, saa kan vi lige naae at faae dem med i Vask paa Mandag. Og en Bog? Du og Bran kan da sagtens gaae hen med den Kasse om Aftenen.
Tænk nu er Frøken Paulsen bleven forlovet med en Herredsfuldmægtig i Svendborg. Jeg er vis paa Du kunde faae elle hendes Elever efter hende, og naar Du saa kunde faae lidt paa et Theater, saa kunde Du helt sørge for Dig selv. Far mener ikke Du skal lære Skrivemaskine, see det saa i al Fald an en Tid endnu. Kil bare paa med Musiken og hold Stenografien vedlige. Ja gid Du kunde faae lidt Arbejde for Frøken Gr; men den Stakkel, hvor jeg er bedrøvet over hun er daarlig. Hils hende tusinde Gange, Du ser vel op til hende en Gang?? Hør nu Basse! vil Du nu sætte Dig for at skrive udførlige Breve til os, jeg vil holde Dig med Frimærker til at skrive en Gang om Ugen, det er mig en saa stor Adspredelse at faae Breve fra Eder, og Johanne kan jeg jo ikke mere gjøre rigtig Fordring paa. Men skriv saa et Par Gange paa et Brev om alle mulige Smaating, om Dine Musiktimer o.s.v. hvad der angaaer Dig selv, det vil ogsaa blive langt lettere at skrive, naar Du kommer i Gang med at skrive om alt muligt smaat og stort. Saa skal jeg svare i samme Dur. Endog Far sagde igaar, at Du skriver saa lidt om Dig selv. - Stakkels Laub jeg vilde saa gjærne hjælpe ham om ikke før saa kan vi jo see ad efter Maj. - Det var dumt, Du ikke havde skrevet derned at Du kom med Iltoget; saa kunde Du have faaet den nye Kjole paa. Jeg bad Fru Sørensen sende Livet videre, saa vi saae det slet ikke. Det er rart de begge er hjemme! Nu Farvel lille Basse! Nu skal jeg skrive til Fru R. og Tante og Tante Else, har ikke skrevet et Brev endnu siden Jul.

[Skrevet på tværs henover den først skrevne tekst; s. 4:]
Næste Gang skal Du faae Frimærker. Nu venter jeg ikke Brev før d. 20_de_ men saa vil jeg have et godt og langt.
Kjærlig Hilsen fra Mor