Menu

People

Vilhelm Andersen

VRAA var professor i dansk og nordisk litteratur ved Københavns Universitet 1908-1930. Han var en markant national kulturpersonlighed. Han skrev disputatsen "Guldhornene. Et Bidrag til den danske Romantiks Historie" (1896) og var den første til at bruge udtrykket ”guldalder” om kulturen i 1800-tallet. I tidens kulturdebat tilhørte han den fløj, der ville neutralisere Georg Brandes' nyere europæiske orientering, radikalismen og det moderne gennembruds betydning. Hans nationale og i flere henseende konservative (men ikke kristent orienterede) position stod for en modernitetskritik i industrialiseringens og urbaniseringens tid – som naturligvis også mødte opposition.
VRAA forfattede inskriptionen på den granitobelisk, der i 1913 blev opstillet ved Femvejen i Charlottenlund/Gentofte, og som Laura Warberg så i 1914 (1914-02-05, Laura Warberg til Astrid Warberg-Goldschmidt, BB2620).

References

Lex.dk: Vilhelm Andersen

Facts

Vilhelm Rasmus Andreas Andersen

16. okt. 1864 - 3. april 1953

professor, Litteraturhistoriker, Litterat

Da