1890-03-10

Hils Frk Jensen og tak for Kortet.

Sludegaard d: 10/3 90

Tænk, at Tante Mine døde i Fredags, vi sad netop og talte saa meget om hende paa Glorup.

Kære Mor!
Dette Brev bliver nok langt, da der jo er en hel Mængde, som maa forklares; men først vil jeg sige dig, at det meste af det, du skriver om, er Misforstaaelser, og jeg vil først klare den, som jeg blev mest ked af, næmlig det, du skrev om Brandt; du skriver at "du al Tid har haft hende mistænkt for at excellere i Historier af den Art" - men hvor i Verden du har faaet fat paa den Mistanke, det fatter og forstaar jeg ikke!! Om du havde haft hende misforstaaet ["misforstaaet" overstreget] mistænkt for alt muligt andet, kunde jeg have forstaaet det; jeg anser mig for at være B ["B" overstreget] en af Brandts mest fortrolige Veninder, og jeg ved, at hun_ aldrig en eneste Gang har "været forelsket eller forlibt", om du vil, hun aldrig talt om eller tænkt paa ["eller tænkt paa" indsat over linjen] Mandfolk paa den Maade, Forelskelseshistorier er noget, som aldrig har interesseret hende det fjærneste, hun er den eneste unge Pige, jeg med Bestemthed ved det om; men saa meget ubegribeligere er det mig, hvor du har faaet den Idé fra, det er en aldeles mærkværdig Fejltagelse.
Saa det om Eli og Esther; jeg har aldeles ikke talt til dem om Forelskelse eller den Slags Ting; hvad jeg derimod har talt om, er Gækkebrevene til Holst; men det er en Sag, som jeg aldrig har kunnet tænke paa at skjule for nogen, saa uskyldig forekommer den mig; jeg har ogsaa fortalt Hr. Laub derom, og han ved, at jeg har fortalt det til Børnene; hvad de skrev om "Amors Pile" o.s.v. har de selv hittet paa fra Ende til anden, det har ikke Grund i nogen Udtalelser fra mig; de har nok et Par Gange sagt noget lignende til mig, og jeg har saa sagt, at det vilde jeg ikke høre noget om; jeg læste jo deres Breve igennem til Elle og saa, hvad de havde skrevet, men med Vilje gjorde jeg ikke det mindste ud af det, jeg kender af Erfaring, at jo større Nummer, der bliver gjort ud af den Slags, des pikantere og interessantere bliver det; naar saadanne Unger som Eli og Esther skriver den ["den" overstreget; "om" indsat over linjen] om den Slags, saa er j ["j" overstreget] det jo udelukkende "for Sjov", men mærker de, at der lægges mere ind deri, end der er lagt fra dem, og at det anses for forbuden Frugt, saa gaar de hemmelig til Værks, og saa har man Spillet gaaende. Det tror jeg nu fuldt og fast.
Jeg kan ikke rigtig tænke mig det, du skriver, at Elle og Johanne har Hovedet fuldt af Forlibelser o.s.v. havde du sagt det om mig, da jeg var i deres Alder, saa havde du haft fuldstændig Ret, men Elle og Johanne er jo dog begge saa ædruelige og besindige! Hvis du tænker paa Brevene til Holst, saa er det [det sidste "t" i ordet overstreget] jo Grin af det reneste Vand, ikke Spor af Sentimentalitet - det har jeg da faaet ud af det efter Udtalelser af Elle i hendes Breve til mig, jeg tror, at hverken du eller jeg skal modvirke i nogen Retning hverken her eller hjemme, jeg tror, at derved bliver det, som nu er fuldstændig uskyldig Spøg, til noget ganske andet. - Det var nu en lang Lektie, men nu maa du endelig svare mig i det næste Brev, som om vi havde snakket sammen og gøre dine mulige Bemærkninger om det, jeg nu har skrevet. -
Mange Tak for dine sidste Breve og for den lækre Æske, hvis Indhold smagte mig glimrende, nu i Dag fik jeg en do. sendt fra Alhed (af Rørthed over, at jeg ikke gaar paa nogen Baller eller Carnevaler) med 1/4 fine Chokolade (2 Kr Pundet) to Kager Chokolade med Crême samt noget russisk Marmelade og Teaterkonfekt, aldeles lækkert. Hvor hun dog har moret sig paa det Regensbal, det maa dog ogsaa være storartet morsomt. Det er Sjov for hende, at hun endelig har gjort Bekendtskab med Student Neukirch; hun skrev, hun havde vundet en Filipine fra ham bestaaende af et Sold hos Anna og P. Hansen, de indbudne var foruden Neukirch: hende, Onkel Lud, Student Balslev og Harald Holm, hun glædede sig meget. - Det var dog rædsom kedeligt, I ikke kom til Glorup, da det var saa nær ved at være bestemt; Vognen fra Glorup hentede mig, Hr. Laub vilde ellers have kørt mig. Der var Skovrideren med Frue og Kandidat, Abels med Lærerinde og Datter, Gartner Koch med Svigerinde, G ["G" overstreget] gamle Nask og Skovfogeden. Til Middag fik vi Suppe, Hønse-væsen med Butterdejgssnitter, Oxesteg og Lagkage, Rødvin, Portvin og Sherry; jeg rettede an ved den ene Terrin. Jeg havde Gartner Koch til Bords; han er meget livlig, vi snakkede sammen uafladelig, men vi havde ogsaa et stort Tilknytningspunkt, næmlig Odense Sygehus; han havde ogsaa ligget der, syntes ogsaa brillant om det, havde været under samme Læger (Dr. Saugmann var ["var" overstreget; "er" indsat over linjen] er hans Fætter; noget af det første, han sagde til mig, var, at det var nok mig, der under Bedøvelsen havde omfavnet hans Fætter!) han var den eneste der ude med Undtagelse af Dr. Saugmann, som holdt af hans Herlighed, det var jeg jo ogsaa, han havde haft samme Operation som jeg og havde ligget paa samme Værelse! Var det ikke komisk, saa ens!
Den største Del af Aftenen blev der spillet og sunget, mest af mig, ogsaa lidt af [ulæseligt]sen, han og jeg spillede lidt sammen, han Violin, vi gjorde ogsaa nogle svage Forsøg paa Mendelsohns Duetter. Jeg skulde hilse Far fra gamle Nask og Forpagter Abel og fortælle fra sidstnævnte, at han i en Masse smukke Ord havde udbragt hans Skaal; det meste jeg fik ud af det var, at Onkel Conne maatte se at komme til at ligne Far! Det var en morsom Aften, Kl. var ca. 11 da jeg kom hjem, Vognen her fra hentede mig.
I næste Uge skal Hr Laub og jeg der over sammen med Pastor Nyholms. Vil du hilse Tante Mimi og takke mange Gange for hendes lange Brev, ligeledes Tutte. Kunde du ikke i det næste Brev sende mig nogle Frimærker, jeg har kun to Kr. saa du kan nok tænke, jeg maa indskrænke mig det mest mulige. I Dag staar saa Slaget med [ulæseligt]kassen, jeg er voldsom spændt paa Udfaldet.
Nu kun en Masse kærlige Hilsner fra din
Basse.
[Skrevet lodret langs venstre kant på side 4:] Frk Dale befinder sig vel paa Hospitalet, er ikke opereret, men gennemgaaer en Kur, kan af og til gaa [et overstreget bogstav] ud i Byen; Howitz kan ikke sige, hvornaar hun kan blive færdig der inde.
[Skrevet på tværs på side 1:] Pastor Nyholms er saa urimelig venlige mod mig, jeg har været der saa tit de sidste Par Uger, saadan Eftermiddagsbesøg, og de plager mig al Tid for at komme tiere og blive længere; det er jo rart, de er saa rare mod mig, men jeg har jo ikke Tid til at rende saadan hver anden Dag. Pastor N. har saa travlt med min røde Kjole, den har gjort et stærkt Indtryk paa ham, hver Gang, jeg er der, bebrejder han nu, at jeg ikke har den paa.