1867-1869

[På papirets første side – papiret foldet, så dette fungerer som kuvert]
Frøken Laura Brandstrup
a.B. Falsensgave.
[I brevet:]
Kjæreste lille godeste Smaa!
Alt da jeg endnu laa i min Seng imorges indløb der Underretning til mig, at Majoren var ankommen, en Efterretning, der iøvrigt ikke rokkede mig i mit Forsæt at gaa over til min egen Smaatte; men da jeg kom ned erfarede jeg, at han kun vilde blive her til iaften og saa mente jeg, at det kunde ikke gaa an andet end at blive hjemme, saameget mere som jeg [to ulæselige ord] er det eneste Menneske, han kjender her i Huset. Uagtet jeg ikke har faaet Bud til dig derom saa tidlig, at jeg kan forhindre, at du gaar og venter mig, vil jeg dog alligevel underrette dig om Sagens Sammenhæng. I Torsdags vare vi Alle til Middag paa Arreskov, hvorfra vi først kom hjem Kl. 12, og allerede Kl. 3 mødte vi [ulæseligt] først [ulæseligt] mig, da at skulde til Landberg med Sk[ulæseligt]; vi kjørte ad Sk[ulæseligt] hjem og tilbragte nogle Timer der. Paa Lørdag Eftermiddag haaber jeg atter at faa dine milde Øjne at see og vil gaa dig imøde Kl. 2. Indtil den Dag maa du nøjes med imaginære Kys og Knusninger. Farvel godeste Smaa! Det skjærer mig i Hjertet, naar jeg tænker paa, at du muligvis har gaaet mig et langt Stykke Vej forgjæves imøde.
Altid din egen
Abba