Fynboerne
1924-02-21
Sender
Alhed Marie Brønsted
Recipient
Louise Brønsted
Document content
Awaiting summary
Transcription
Fredag [overstreget]Torsdag Aften! Kl. 9.
Kære Muk!
Her er saa de Sager. Kyllingerne maa du helst pakke op og tage ud af med det samme. De skal ligge i Vand et Par Timer ved du nok. Duer slagtet i Aftes og Mareje har hjulpet mig med at pille dem. Resten kan nok komme paa Gavebordet; men du maa forberede dem paa at Indpakningen er det fineste af det. Jeg haaber du vil administrere Kagerne da de er lige saa meget til jer andre. Finskbrødene og Sandkagerne kan holde sig ubegrænset – saa kan I jo spise det andet først.
Du kan tro jeg har travlt for Tiden. Fru Grandberg har været her i 30 Dage og vadske og vi har lavet Morbærsaft og snittet Snittebønner, saa har Putte været saa fjollet og forkøle sig og ligger i Sengen. Hun skal altsaa ogsaa [ulæseligt] Æg, til [ulæseligt], 3 søde o.sv. – I Morgen Kl. 9 møder Bedstemoder her og jeg skal være Parat til at skære Æbler til Æblegelé og inden Tid skal jeg have gjordt ["d" i ordet overstreget] Huset i Stand lavet Morgenkaffe, samlet Æbler bagt Kommensboller, sviet Kyllingen, pakket det hele ind og sendt af Sted. Altsaa maa jeg op inden Fanden har faaet Sko paa.
Vi sætter Musefælder op for Tiden. I Gaar fangede Onkel Las 13 el. 16.
Jeg sover jo dobbelt saa meget efter at Tante Be er rejst. Det er utroligt, hvor dette Paradis bliver tomt, naar Tante Be er væk.
1000 Hilsner til jer alle fra Lomme.
Naar du sender de Sager vil du saa ikke sende mit Københavns Kort med. Det staar ovre i min Reol. Mon ikke der ogsaa er lidt Linned fra sidste Vadsk. Det skulde jeg gerne have senest Mandag d. 24.
Det er vel ikke for meget Ulejligheder?
Hilsen fra Lomme.
P.S. Bes og de andre maa endelig skrive.
P.P.S. Jeg skal nok huske at forhøre mig om Sko til Mudi.
Facts
PDFDa
Der er ikke angivet anden datering end "torsdag" - men brev dateret fredag 22/2 - 1924 omhandler også forsendelse af kyllinger mm. som gave - formodentligt er dette brev derfor skrevet 21/2.
Else Birgitte Brønsted
Alhed Larsen
Johannes Larsen
Marie Larsen
Elisabeth Mackie
Laura Warberg
- Møllebakken 14, 5300 Kerteminde, Danmark
Kopier findes på Johannes Larsen Museet.
Nej.
Kopier af brevene givet til Johannes Larsen Museet.