Fynboerne
1924-12-09
Sender
Alhed Larsen
Recipient
Andreas Larsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Tirsdag 9ende Dec. – 24
Undskyld Blækstiften, men det er saa meget nemmere.
Kære søde Gamle!
Tak for Kort og Brev, Du er rigtignok flink til at passe mig. Det glæder mig meget, at Esben stak Dig 100 Kr., det manglede ogsaa bare, Godsejeren nyder jo mangen en lille Extraforplejning samt af og til en Extra Lap. Forretningen gaar sandelig ogsaa fint. Nu forleden kom der en Bestilling paa et Maleri over en Kamin fra en Ingeniør Birch, der var vedlagt en Arkitekttegning af Tvede. De havde faaet min Adresse opsnuset og bad mig sende det videre. Nu vil jeg haabe, det gaar i Orden, der var Brev med Spørgsmaal om Pris o.s.v. jeg vil anslaa det til 3000. – Jo Tak, jeg har det godt. I Lørdags Aftes ringede jeg til Lysse, om jeg ikke fik et lille Besøg om Søndagen. Jo, det havde havde [”havde” overstreget] han jo ogsaa tænkt paa, men saa var han bedt til Finsens med Stormgaderne, de skulde være der Kl. 1. Men saa tog han herud med et tidligt Tog og vi var sammen et Par Timer og havde det rart. Om Eftermiddagen gik jeg ud for at finde ”Spurveskjul”, Du ved den gamle Villa (der er noget med Abildgaard). Jeg opgav det imidlertid, da jeg var bange det skulde blive for mørkt, det er gennem Skov hele Vejen. Paa Hjemturen var jeg inde paa Frederiksdal Kro for at drikke mig en hurtig Kop Kaffe, og der fik jeg at vide af Værtinden, at jeg havde været kun 10 Minuttersvej fra Spurveskjul, men det var saa taaget, at jeg ikke kunde se det. Der var for Resten henrivende i Skoven, alt saa saa fantastisk ud i den tætte Taage. – Gris kom herud som Patient i Gaar, Overanstrengelse og Nervøsitet, jeg skal ud at spadsere med hende om lidt, desværre skal hun i Liggestol fra 2 - 3 og saa drikke The 3 ½ saa det bliver næsten mørkt, inden vi kan komme ud. Hør søde Gamle, vil Du ikke nok sende mig en Ønskeseddel, har Du ikke noget rigtig godt Du kan ønske Dig, Bøger, noget til Cyklen, tænk Dig godt om, og send mig mange og gode Ønsker, ogsaa mindre Ting til andre, Lysmanden fik i Lørdags Lov at bestille sig en Smokingjakke, saa Du kan nok forstaa, jeg gærne vil give Dig noget pænt. Han skal til Middag (med Dans!) hos Nimb d. 17de inviteret af Redaktør Larsen der skal til Amerika en Tid, og derfor laver Afsked. Tuteinerne og Stormgaderne skal der ogsaa. Han er Søn af Marie Larsen og en kvik Fyr, Meme og jeg har været sammen med ham hos Tuteins. Den gode Godsejer morer sig svært, men de siger han ogsaa er temmelig flittig. – Send mig nu Ønskesedlen søde Gamle, Du som altid er saa flink til at finde paa til andre, maa ogsaa nok kunde finde paa noget til Dig selv. 1000 Hilsner Din Mor
Facts
PDFDa
Dateringen fremgår af brevet
Nicolai Abildgaard
- Birch, ingeniør
- Finsen, København
Esben Hansen
Johan Larsen
- Larsen, redaktør
Hedevig Lützhøft
Nicolaus Lützhøft
Christine Mackie
Kjeld Tutein
Peter Tutein
Gotfred Tvede
- Frederiksdal, 2800 Lyngby
Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv
Nej