1898-02-28

Kære Las!
Nu er Kl. 6, saa det er snart mange Timer, siden jeg rejste fra Dig, det forekommer mig som det er meget længe siden. Det var frygtelig kedeligt, at jeg skulde rejse saa snart, jeg havde glædet mig saa forfærdelig til 8 rolige Dage med Dig! – Det var for resten rigtig hyggeligt at komme hjem, men det er bedst, jeg begynder hvor vi slap. – Jeg kørte altsaa i tre Timer med Dagvognen, vi naade at blive 8 inde i Vognen, saa vi blev noget klemte, men det varmede rart, jeg var umaadelig glad ved Tæppet, ellers havde jeg vist frossen. – I Odense gik jeg op til Christine, der var rejst hjem. Paa Banegaarden traf jeg Dis, Tutte og en rasende Masse unge ”Tænder”! Vi kunde ikke være i én Kupé, i Højrup var der 5 Vogne efter os, inclusive Dede og Dora efter mig. – Jeg kørte herhjem, Mor vilde nok derom til Middag, naar jeg var hos Far. Jeg spiste saa alene til Middag, (fik et Glas Rødvin til,) og derefter gik jeg ind til Far, som jeg har siddet og snakket med hele Eftermiddagen. Han har det noget bedre men ser daarlig ud. For lidt siden kom Mor hjem, og nu er jeg gaaet op for at klæde mig om, men først maatte jeg jo skrive et Par Ord til Dig og sige Dig Tak for sidst; Du er en god Dreng, men jeg ved ikke, om jeg alligevel vil komme og besøge Dig igen. Jeg forstyrrede Dig dog alligevel! sikke søvnig og sjøj, Du var i Gaar. Du saa for Resten i det hele taget daarlig ud, ogsaa den første Dag, det er kedeligt, at det tager saa meget paa Dig at arbejde; mon ikke Du skulde gaa nogle lange Ture og maaske gøre noget Gymnastik med dine Haandvægte. – I April Maaned skal vi ordentlig muntre Dig, ikke sandt? Det er saadan en dejlig Maaned at gaa ude i. – Du kan ellers tro, jeg var glad ved at se Dit Chr. A. Billede. Jeg tror, det bliver et meget smukt Billede. – Jeg sidder oppe paa mit Værelse og skriver, Mor havde lavet det saa nydeligt i Stand med nye Betræk paa Servanterne, et andet Bordtæppe o.s.v. og her var saa varmt og yndigt.
Næste Dag: Her maatte jeg bryde af i Aftes, Mor kom og snakkede med mig, mens jeg klædte mig paa og vi snakkede saa længe, at jeg først kom derom Kl. 8 ½. Brannerne er nogle forfærdelige nogle til at gøre Spektakle, de raaber og skriger i Munden paa hinanden, saa man er lige ved at blive døv. Tuttes Tand synes jeg bedst om, han ser saa inderlig god ud. Der var Dans nede i Karleloen, hvor vi dansede til Høstgildet. Det var i Grunden forfærdelig morsomt, men det var saa underligt at tænke paa, at det var sidste Gang, vi gik der i de hjemlige Omgivelser; der var nu ikke meget Ro til at tænke, vi dansede hele Tiden, men jeg tænkte flere Gange paa, at bare Du havde været der, saa vi kunde have gaaet en Tur, jeg var saa oplagt til at melancholisere lidt. Jeg var saa ked af at se paa Tanden og Tutte, hun er allerede ked af ham og han saa saa bedrøvet ud og gik med Taarer i Øjnene mange Gange. Det staar mere og mere klart for mig, at Tutte har baaret sig rasende hensynsløst ad imod ham. Er det ikke trist? Du skulde bare have set den lille Tand saa ked af det han var, Tutte kunde trænge til en forfærdelig Lussing af en [det følgende skrevet på side 1, på tværs, over den øvrige tekst] eller anden Slags, men jeg gad vide hvad i Verden, der kunde bringe hende ud af sin sløve og apatiske Ligevægt. - - Synes Du ikke alligevel at jeg skulde komme om ad Kerteminde, bare én Dag; jeg synes, jeg længes saa meget efter Dig. Naar der er noget, der ligger mig paa Sinde, er det altid kun Dig, jeg faar Lyst til at tale med. – Nu maa jeg slutte. Skriv snart til mig! – Hils dem alle sammen saa mange Gange og sig Tak for sidst! Jeg er spændt paa at høre, hvad Kunstneren skrev! – 1000 kærlige Hilsner fra Din Alhed.

Erikshaab – 28/2 – 98.

Jeg glemte mine Galoscher jeg haaber ikke Hundene æder dem.