1917-06-07

[På kuvertens forside med blæk:]
Fru Johanne Warberg-Larsen
Kærbyhus
Kerteminde

[På kuvertens forside med blyant:]
1917
7/6

[I brevet med blyant:]
I/
pt. Frederiksberg Have

den 7/6 – 17.

Kæreste lille Junge! Tak for Dit Brev – og her gik jeg med den frygteligste ondeste Samvittighed, fordi jeg ikke skrev til Dig – Du har da ingen Grund til Samvittighed! Men selv om Du aldrig skrev (hvad Du nu gør) – så bliver jeg aldrig besk af den Grund, jeg ved jo nok, at Brevskrivning er noget uoverkommeligt for Dig – og det kan jeg skam godt forstå. – Tak for alt det gode små Tøj – for Lån og for Gave! Det som behøvede Vask og Kogning bliver ordnet i Dag af min kære Naboerske, Fru Bendsen, som selv har Storvadsk. Når jeg saa får det strøget – hvad jeg selv kan, så er alt i Orden og parat, jeg har kun behøvet at købe 12 nye Bleer, 6 Undertøj og 4 Svøb – det var endda på Presentkortet – hvoraf endnu resterer 28 Kr, det var på 50 Kr (Bufs Mor), så jeg har jo slet ingen Udgifter haft selv endnu, men nu kommer det jo i næste Måned – senest – med 138 Kr til Fødehjem – og der bliver jo nok mere, Vogn etc. Nu har jeg 945 Kr i Sparekassen og 15 Kr skylder Karen K mig; og før til Sept. holder mine Indtægter jo ikke op – altså de 100 fra Alfred. Så har Du måske hørt, at jeg tænker på fra Sept. at få Middagsabonnement – til dels på Frokost; har sikret mig Pauline, men skulde gerne have 3 til, så håber jeg at kunne klare den nogenlunde. Jeg er meget lettet ved denne Idè – så går man da ikke straks sin Ruin imøde, men kan forhale den noget og kommer Tid kommer Råd, kan jeg blot klare den 3-4 År, så vil Buf sikkert til den Tid – måske før – kunne træde til ; det ser helt godt ud med alt hans; Chefen – Hogemeister – synes at interessere sig for ham, vil gerne beholde ham, selv uddanne ham til praktisk Ingeniør og siden knytte ham fast til sin Virksomhed, som det er Menigen at udvide i stor Stil – om nu bare Krigen engang holdt op. – Ja, Junge, jeg må sige Dig, at jeg er mere end henrykt over den nye Tingenes Ordning, der er kommen sådan en velsignet Fred over hele Linien; Bufs Mor har helt forandret sig overfor mig, er sød og venlig og interesseret, jeg er slet ikke bange for hende mere - kommer meget derud – glæder mig nu altid til det, det er jo så dejligt at sidde i den yndige Have – og jeg befinder mig pludselig helt som hjemme derude; jeg kan ikke sige Dig, hvilken Lettelse det er og hvilken Følelse af Glæde og Tryghed det har givet mig; først nu forstår jeg rigtig, hvor grænseløst det har pint mig i disse År, at hun stod så uforsonlig overfor mig; men det har været et stort Gode, at dette Giftermål var påtænkt – hun synes
II/
nu ganske at glemme, at Giftermålsplanen først kom op senere [er forresten slet ikke udklækket i min Hjerne fra Begyndelsen) hendes første store Fortvivlelse, der gav sig så forbitrede Udtryk overfor mig, gjaldt jo nemlig dèt, at et Barn ventedes – og at det kunde virke som et Bånd på Buf. Nu er den Ulykke glemt – i Lettelsen over at jeg afstår fra Giftermålet – Hurra! det var nu ingen dårlig Manøvre – hvilket herligt Resultat! Buf er ikke den mindst lykkelige – forn ham betyder det en om mulig endnu større Lettelse, at denne pinlige indbyrdes Krig er sluttet – og så uventet gunstigt. – Jeg har det så godt, Junge; er så mobil og lebendig, at jeg meget ofte glemmer, at jeg bærer på den vældige Unge – Forleden var jeg f Eks. Lige ved at trave op på Rundetårn, da jeg netop kom forbi og så der var åbent, men det var nok alligevel bleven for højbenet – jeg besindede min Fylde- og opgav Forehavedet. Og Junge – jeg glæder mig noget så knusende til at have sådan et lille Nøvs engang igen. Det er bestemt at jeg kan tage lige fra Fødehjemmet ud til Valdal og bo derude i nogen Tid sammen med Buf – de andre er nok rejst til den Tid, så kan den lille stå i Haven hele Tide – og jeg slipper for Trapperne til min Kvist; jeg glæder mig sådan til den Tid – bare nu alt må forløbe normalt.
Der er for Resten så yndigt på min Kvist i denne Tid - jeg gør mig en Motion af altid at skruppe og skure og ordne deroppe - så der er skinnende flunkende fint og frisk og duftende; jeg har et dejligt Flor af Blomster i Vinduerne - Be gav mig en pragtfuld rød Pelargonie; som blomstrer ganske overdådigt, en lyserød er også i Flor og et lille Skud - blegrød - har sat en vældig Blomst; Adams Venusbregne er også pludselig begyndt at udvikle sig til en voldsom Skønhed - åh, jeg nyder hver Dag min lille yndige Lejlighed og jeg tror, det er saliggørende for en Dame, der venter sin Nedkomst - at gå så meget alene - for Hjernen er jo nu det ømme Punkt ved sådan en Lejlighed.
Og hvilken Sommer vi dog har! det er da også til at blive tosset over! Jeg nyder den i fulde Drag hver Dag - enten her i Frederiksberg Have - i Søndermarken - eller - allerbedst - på Græsplænen i Valdals Have.
Hvor er det dog bedårende dejligt at gå og bære på en lille Unge under så gunstige Omstændigheder - jeg tror alt godt om alting i denne Tid.
Ja - så bliver Skrivelsen ikke længere dennegang - Farvel lille Junge og Tak for al Din store Godhed! Hils Jer alle fra Din Dis
Send mig engang ved Lejlighed den sorte Bog med mine Skrifter - f. Eks. engang med Be.