Menu

Fynboerne

1894

Sender

Thora Branner

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kære Mornine og Be!
Da jeg er i Skole hos Muk, mener jeg nok at kunne tillade mig at skrive et Par Ord til Jer. Vi har i disse Dage Besøg af en Kaptajn Bojsen, og i Gaar af Blomsmed Pip. Jeg ønskede i mit stille Sind, at hun sad paa Bloksbjærg, men jeg slog mig dog til Ro, da hun sad paa en Stol og legede! Vi fik for Resten Suppe Andesteg og Æblekage. I Lørdags fik jeg en smuk lille Tale hos Frk Jensen om hvor sød og yndig og elskværdig jeg var hos Muk, hvad Adis og Dede i Paranthes bemærket ikke vare, men jeg opdagede snart, at det kun var for at imponere dem (A og D.) I Dag skal Muk og Far om til os til et lille Gilde Kl 1 1/2, og hvis jeg paa den Tid er i Skole hos Muk, maa jeg komme med til Middag. [Ulæseligt ord] Larsen kjøbte en Permin til Ta Mimi da hun var hjemme, den hænger i Spisestuen (skal hænge). Vi har gjort Vinterrent i denne Uge, og i Dag vasker vi og I hernede. I maa undskylde, at jeg skriver med Kragetæer i Stedet for Bogstaver, men jeg har knusende travlt. Tænk, paa to Uger har jeg syet Tunger til et af Ta Minis Bouseben! Eders hengivne Finderup (Tutte) ["(Tutte)" indsat med blyant og anden skrift]

[Skrevet med anden skrift og anden pen:]
Som sagt, disse Bøger er alt, hvad jeg har kunnet opdrive efter nidkær Støven omkring i alle Skabe og Kasser paa Loftet. I maa vist selv have de øvrige. Be, det er vist en Fejltagelse, at du har glemt dit ÷ Marie Juul-Billede, der ligger og smøler alle Vegne. Tutte kom forleden med det og havde funden det, jeg ved ikke hvor. Skal jeg ikke sende dig det??? Mornine, du har en Bog inde hos dig, som du laante af mig i Sommer: Fortællinger af Tolstoy. Hvis du har læst den, saa send den med Alhed - Men husk det endelig

Facts

PDF
Letter

Da

Louise/Muk Brønsted var i 1894 i huset hos A. og Hempel Syberg på Gelskov. Ægteparret havde adopteret Thora/Tutte. Louise underviste sin lillesøster, Thora, på Gelskov.
Adis er Albrecht Warberg. Dede er Andreas Warberg. Be: Alhed Larsen. Mornine: Christine Mackie. Tutte og Finderup: Thora Branner. Mimi: Adelheyde Syberg.
Kaptajn Bojsen og Blomsmed Pip kendes ikke.

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB8492

Nej

Gave til Østfyns Museer fra en efterkommer af Louise Brønsted