Menu

Fynboerne

1931-09-10

Sender

Thora Branner

Recipient

Louise Brønsted

Document content

Awaiting summary

Transcription

Hillerød
10 - 9 - 31

Kære Lugge!
Tak for dit Brev! den go'e Pan! - Ja på een Måde vilde vi gerne være med til at fejre hende; men ser du! Vi har, - da min Fødselsdag meget heldigt falder på en Lørdag - bestemt at fejre den med en lille Tur op til vores svenske Hus; Vilhelm vilde se at få et Par Dage fri i den Anledning. Foruden den Fornøjelse, som det altid er - navnlig for mig - at komme derop, har Turen det praktiske Formål at vinterordne eet og andet deroppe; der er fortrinlig Havejord omkring Huset, men fuldkommen græsgroet, og vi synes, det var rart at få gravet et stykke til lidt Urter.
Du kan tro, det er et rart Sted, Puttebygget - det hedder det virkelig; der har ligget en gammel Gård. Du må se at komme derop engang! - jeg var lykkelig over at have Junge en halv Snes Dage; jeg tror, hun nød det, og det var dejligt at se, hvor hun livede op og kom i Humør. Vi travede hende også godt, kan du tro; bl.a. var vi en Søndag på en lang Rotur med Mad, Kaffekedel, Bål etc, og Junge morede sig som et Barn! Jeg tror virkelig hun har Gavn af det Ophold længe. - Vi har fået Huset helt godt monteret, så vi kan tage derop uden at medføre noget videre; foruden "alt" i Porcelæn og Køkkengrejer er der Lagner, Dækketøj og en Del Sengetøj; ja, jeg har endogså både Tøj, Fodtøj, Rammetøj etc. deroppe!
Nå, det var en hel Del om Huset! Du kan nok mærke, at en Del af min Sjæl er deroppe! Men for at komme tilbage til det foreliggende, så er det kedeligt at de to Ting skal kollidere, men - som sagt!!! etc.
Tusind Hilsner til jer alle!
Din
Tutte.

Facts

PDF
Letter
Hillerød

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv, BB3854

Nej

Gave til Østfyns Museer fra en efterkommer af Louise Brønsted