Menu

Fynboerne

1896-08-09

Afsender

Alhed Larsen

Modtager

Johannes Larsen

Dokumentindhold

Alhed Warberg er på Langeland hos sin onkel Max og familie. De cykler ture, bader og dovner. Alhed synes, at Larsens sidste brev var lidt kort. Hun savner ham.

Transskription

Kære Las!
Endelig i Gaar fik jeg da [noget af papiret mangler] Livstegn fra Dem og i D[ag vil] jeg afsende et dito til Dem. Jeg var meget glad ved at høre, at De var kommen godt derop, og jeg haaber, der laa et Brev til Dem fra mig, da De kom til Höljeryd, jeg afsendte da et saadant til Dem forrige Mandag. Som jeg skrev til Dem, rejste jeg herover til Langeland og her er jeg nu. De er vel paa det [noget af papiret mangler] med, at det er den M[and som] har foræret sin Kone en Cycle som jeg besøger herovre. De kan tro jeg gaar og nyder Til[værel]sen herovre lige fra Mor[gen] til Aften, det passer mig [noget af papiret mangler]tet saadan rigtig at gaa [og dr]ive. Hver Formiddag cycler [noget af papiret mangler]artis med min Onkel, som [noget af papiret mangler] brillant med: og paa [disse] Ture faar vi noget aldeles [noget af papiret mangler]tet gammelt Øl. De kan [nok] tænke dem, hvor de lave glimrende Øl her paa Langeland, det er saa klart og stærkt som Vin, men ogsaa meget berusende. – Om Eftermiddagen cycle vi i Vandet. Hvor det er dejligt at bade! I Gaar var der høje Bølger, det er forfærdelig morsomt at svømme med Bølgerne og blive løftet et langt Stykke hen i Vandet. [noget af papiret mangler] er der desværre ingen [noget af papiret mangler] -, men saa er det til Gengæld det mest henrivende Vejr. Det er Søndag og Max (min Onkel) og jeg have været ude en Cycletur [noget af papiret mangler] paa en høj Bakke at se [noget af papiret mangler] Kapsejlads, og i Efterm[iddag] skulle vi ud til Lohals [til] en ”Fætter Einar”. – Hør Las, det var ellers et r[igtigt] Snyderbrev, jeg fik i G[aar], jeg lagde mig velbehagelig ude i Hængekøjen for rigtig at nyde det, og saa var jeg færdig med det paa mindre end en halv Minut! Men nu haaber jeg, der er et bedre et undervejs til mig. – Jeg har for Resten ikke mere at skrive nu, d.v.s. jeg synes hele Tiden, der er noget, jeg skal fortælle Dem, men naar jeg tænker mig om, for a[noget af papiret mangler] hvad det er, er det [noget af papiret mangler] end at jeg længes efter [Dem og] at jeg glæder mig, til jeg skal se Dem igen. Men jeg har en Følelse af, at jeg har skreven det saa [at] jeg ikke kan forsvare at [skriv]e det tiere. Saa nu [kom]mer Posten snart, saa [jeg maa] slutte. Hils Marie [mang]e Gange. Men flest [Hilsn]er til Dem selv fra
A.

Snøde pr. Lohals
Søndag d. 9ende August

De har da lagt Mærke til, at jeg ikke mere skriver ”Hr. Maler” udenpaa Brevene?

Fakta

PDF
Brev

Da

Brevet er forsynet med datoangivelse og ugedag, men intet årstal. Året er 1896. Alhed Warberg skriver stadig "De" til Johannes Larsen. 9. august var en søndag i 1896, og derfor kan året - alternativt - ikke være 1897.

Snøde
Höljeryd

Det Kongelige Bibliotek

Nej

Indleveret til det Kongelige Bibliotek af Larsen-familien