Menu

Fynboerne

slutning oktober 1908

Modtager

Christine Swane

Dokumentindhold

Christine Swane har fået antaget billeder til en efterårsudstilling. God omtale i Politiken. Det går godt på savværket i Sverige.

Transskription

Høljeryd Fredagaften
Kjære Dine!
Saa kan jeg da faa skreven et lille Ord til Dig, nu jeg veed hvor Du er at træffe, Tak for dit Brev til min Fødselsdag, da hørte jeg om Dine Arbejder og Faer fortalte mig hvad for nogle han synes bedst om, saa ventede jeg jo Brev fra Dig i Kjøbenhavn nej ikke en Stavelse jeg hørte, skjønt jeg gjentagende spurgte, og Avisen saa jeg 200 kaserede Billeder til Efteraarsudstillingen
Naa tænkte jeg, saa har hun vel den Sorg at være derimellem, og nænner ikke, at bedrøve os det var en slem Uge for mig, alle ubehagelige Meddelelser hjemmefra og Bekymringen for Dig men som jeg sad og læste i forrige Uge om Udstillingens Malerier, faar jeg [ulæseligt ord] Christine Larsens Navn det kan nok være jeg blev vaagen, og læste om igjen, og blev glad og taknemlig saa er Du da naaet saavidt lille Ugle at du ikke alene har faaet Dine Arbejder udstillede, men ogsaa godt omtalte ikke allene i Politiken ogsaa de Udklip Marie sendte os, nu venter jeg blot et lille Ord fra Dig selv der ogsaa kan glæde mig maatte Du sælge lidt saa var det herligt; men vi maa bare ikke være utålmodige, et kommer nok – der skal Tid til Alting. Hvad var Johannes i Kjøbenhavn om; naar I er der saa tænker jeg, nu var der dog ikke langt herover, men naar der bare kommer Breve saa gaar det; nu jeg har mere at bestille og Tiden er bestemt imellem Maaltiderne saa gaar Tiden saa godt, en Uge er snart gaaet nu begynder jo November, snart kommer den korteste Dag, og saa kommer Vaaren i denne Uge har Vejret været herligt, alle Kartofler er optaget det lille Stk Roer er tilbage og Sennepen, den sidste Havre fik vi ind i Aftes
Køerne gaar ude endnu og der er saa rigelig Føde, at de er saa tykke om Aftenen, at de knap kan gaa ind af Stalddøren Kvierne trives saa det er en Lyst at se
De ere ved at rette Tørkeladen op, den blæste om ved Julestormen nu gjøres den kortere, hvor det dog seer godt ud naar der kommer Orden i Sagerne –
Det gaar saa udmærket med Savvirksomheden, der har aldrig været savet saameget om Dagen som nu, Eckman er glad og Faer med; naar han kommer med den store Tavle hvor alt er skrevet op saa begynder udregningen og det gaar i en Fart
Muus regner godt siger Faer; det er morsomt at Virksomheden herovre interreserer ham, det er en rar fordringsløs og behagelig ung Mand, han minder mig saa meget om Vilhelm,
Han er jo mørk uden Skæg høj; ogsaa naar han spiser sin mad; maa jeg huske paa ham, saa hurtig spiser han, han er saa fornøjet med den Mad jeg koger og steger til ham, det er da godt, at jeg ikke skal ryste for den Sags Skyld, nu var han hjemme til Eftermiddags Kaffe saa faar Faer Larsen en lille Kop med, der er jo længe til 7¼ før kan vi ikke spise; men saa sparer vi Aftenkaffe for naar vi spiser saa sent saa gaar vi i Seng Kl. 9 uden andet end Aftensmaden
Det var da rart, at det gik saa vel med Besøget af dine Veninder fortæl mig dog lidt om det, jeg har kun hørt at det var søde Piger, og at Puf fik hvide Muus, saa der maa være meget at fortælle ja hvor jeg dog faar lidt at vide af alt hvad jeg ønsker Besked om; men nu skal Faer vistnok hjem til den 15 har Du saa Lyst at komme op hos os at male lille Ven eller har Du bestemt Dig for andet, Marie er da glad saalænge Du er hos hende nu maa jeg nok sige Farvel og bede Dig hilse de andre jeg maa have Brev afsted til Las og Alhed jeg har ikke takket dem for al den herlige Mad vi fik hjem med Faer til min Fødselsdag. Lev nu vel lille Ugle og Alt godt ønsker jeg for Eder Alle. Din Moder

Fakta

PDF
Brev

Da

Christine Swane har billeder med på Kunstnernes Efterårsudstilling.Det har hun første gang i 1908. Afsenderen Vilhelmine Larsen dør i 1910.

Höljeryd

Fremgår af brev

Kerteminde

Fremgår af brev

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv