1927

[Den eller de første sider af brevet mangler]
Jeg kan ikke nægte at Dit Brev var mig en stor Skuffelse. Naar jeg ikke har solgt Reproduktionsretten sammen med Stokken maa den jo være min Ejendom, ergo kan jeg sælge den, det er Logik, men det er altsaa ikke Jura.
Når Manden i Haderslev køber noget af Mig som jeg har Ret til at sælge maa det blive hans Ejendom, det er der heller ingen Huller i. Hvis der ikke i Loven om Kunstner og Forfatterret findes en Paragraf der limiterer Størrelsen af en Reproduktion, maa han have Lov til at gøre en saadan saa stor som han vil, ikke sandt?
Naar samme Mand lader sig bluffe af Selskabet til grafisk Kunsts Sagfører til ikke at udgive Reproduktionen kan jeg ikke se, det rager mig, men maa være en Sag mellem ham og nævnte Selskab. Jeg vilde egentlig helst have en Dom i Sagen, hvis det ikke bliver altfor dyrt, jeg er jo en fattig Mand, naar efter jeg paa Grund af Arbejdet i Odense Raadhus har fordoblet min Gæld til Discontokassen. Alligevel vil jeg rette mig efter Dit Raad og betale Manden skønt det efter min Mening var Selskabet der skulde erstatte ham.
Men han skal i saa Fald nøjes med Penge han skal ikke have Tegninger af mig.
Altsaa hvis Du stadig synes det skal ordnes uden Dom vil jeg bede Dig foretage Ordningen og betale den øjensynlig opskruede Regning. Jeg kan ikke i øjeblikket refundere Dig Pengene, men da jeg formodentlig inden længe bliver nødt til at sælge min private Malerisamling, vil jeg gøre det ved den Lejlighed. Naar jeg beder Dig ordne Sagen er det bl.a. fordi jeg er bange for at faa en Injuriesag paa Halsen hvis jeg selv skal gøre det. Hvad angaar Det grafiske Selskabs Bestyrelsen og deres Sagfører havde jeg tillige Lyst til at give dem nogle flade Øretæver.
[resten af brevet mangler]