Personer
Niels Elgaard Amstrup
Gift med Louise Amstrup (f. Warberg, f. 1845. Hun var en søster til Albrecht Warberg, Alhed Larsens far). Ægteskabet var barnløst, men parret adopterede det barn, som Christine Marie Warberg fik udenfor ægteskabet. Barnet hed Ellen Agnete Amstrup, var født 22/3 1892 og blev kaldt Nete.
Parret boede på Ølstedgaard i Sønder Broby på Fyn. Gården hørte under grevskabet Muckadell fra 1784.
Bemærkninger i flere breve tyder i retning af, at Louise Amstrup led af psykisk sygdom. Således skrev Laura Warberg i 1895 til datteren, Christine, at Niels Amstrup havde været hos hende og bedt om, at lille Nete kunne være hos dem en uge, da CLA var "daarlig i Hovedet". (1895-03-18, Laura Warberg til Christine Mackie, BB2658). Andre gange fortælles det i breve, at NEA grædende opsøgte Warberg-familien og fortalte om sin kones urimelige opførsel.
Fakta
Onkel Amstrup, Onkel Amst
F. 14. feb. 1855
Forpagter
Danmark
- Fra Niels Elgaard Amstrup 1 brev
- Øvrige 29 dokumenter