Personer
Anders Botved
Anders Peter Botved, 20.6.1895-12.11.1964, dansk pilot, uddannet som linjeofficer og militærflyver i 1919.
Sammen med flyvemekaniker C.J.C. Olsen fløj han i 1926 med et Fokker C V biplan fra København til Tokyo og tilbage.
Udturen gik via Indien og Kina, medens hjemturen, der gik via Sibirien, kun tog ni dage. Denne bedrift anses fortsat for at være den største i dansk militærflyvnings historie.
På udturen blev han ledsaget af et tilsvarende fly fløjet af H.R.M. Herschend med mekaniker V. Pedersen, men dette fly havarerede i Bangkok og blev efter endt reparation fløjet hjem til Danmark herfra.
Botved forlod hæren i 1931 og blev forretningsmand.
Referencer
Kalundborg lokalarkiv