Personer
- Auge
A blev i 1902 ansat som kapelmester i en varieté eller "bule" i Odense. Thora Branner og Astrid Warberg lærte ham at kende, og Thora besøgte ham for at spille musik med eller hos ham. Folk i byen begyndte at snakke om det. De mente, at han var gift, og at han lokkede Thora i uføre. A blev indkaldt til møde hos Hempel Syberg. Her forklarede han, at forholdet til Thora havde været som en brors med en søster, og at hans kone i øvrigt var død. Hempel Syberg sagde, at A skulle fremskaffe en dødsattest og desuden finde et mere sømmeligt arbejde, hvis han skulle danne par med Thora.
1. december 1902 forlod A Odense/Danmark (Astrid Warbergs dagbog november 1902).
Referencer
Astrid Warbergs dagbog 1902 (Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv; i KTDK).